Solgt i Coops butikker - 3 madvarer kaldes tilbage efter fund af listeria

Forbrug

28/07/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Spis dem ikke!

3 madvarer kaldes tilbage efter fund af listeria - solgt i Coop i hele landet

Har du en spiseklar salat stående med som frokost, eller måske bare en stående derhjemme, så bør du lige læse med her.

Tre typer af salater tilbagekaldes nemlig, efter man har fundet listeria i dem.

Det skriver virksomheden Delicate A/S i en pressemeddelelse.

Smid ud eller lever tilbage

Det drejer sig om:

  • en stenaldersalat med kylling og spinathummus

  • en proteinsalat med kikærter og bønner

  • en couscoussalat med hummus og grønne linser

Salaterne er blevet solgt i supermarkederne Coops butikker i hele landet, og EAN-stregkodenumrene er "5 700382 854554", "5 704177 011931" og "5 704177 009167".

De tilbagekaldte salater har sidste anvendelsesdato d. 29. juli og produktionsdato d. 22. juli.

Hvis man har købt en af salaterne, opfordrer Delicate til, at man enten kasserer den eller leverer den tilbage til butikken, hvor man har købt den.Listeria-bakterien findes overalt og derfor også i mange rå eller let forarbejdede fødevarer. Bakterien kan forårsage hovedpine, feber, diarré og influenzalignende symptomer, hvis man indtager den.

Kan være dødeligt

Selvom de fleste på et eller andet tidspunkt i løbet af livet bliver smittet med listeriabakterier, er det de færreste, der faktisk bliver syge som følge af smittet.

Nogle er dog i risiko for at få alvorlige symptomer som blodforgiftning og hjernehindebetændelse, og i værste fald kan sygdommen være dødeligt, hvilket tidligere er set i Danmark, hvor særligt ældre, gravide, diabetikere og personer med nedsat immunforsvar har været hårdt angrebet.

De mest almindelige symptomer på smitte er hovedpine og feber, og der går oftest to til tre uger, fra man bliver smittet med listeria, til man får symptomer.

Hvis man har vedvarende eller tiltagende symptomer, skal man kontakte lægen.