Nyt ophørsudsalg: Spar op til 70 % i disse Aldi-butikker
01/09/2023 08:29
Jens Asbjørn Bøgen
Det bliver skudt i gang i dag, d. 1. september!
I går blev det meldt ud, at Aldis salg af mere end 100 butikker til discountkæden Rema 1000 havde fået grønt lys fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Det betyder, at der skal ryddes plads til Rema 1000's inventar i de mange Aldi-butikker, og det er godt nyt for os forbrugere:
For nu er der ophørsudsalg!
Allerede fra i dag, fredag d. 1. september, vil man spare 30 procent på varerne, mandag og tirsdag er rabatten 50 procent, og onsdag og torsdag, de sidste åbningsdage, kan man spare 70 procent på de tilbageværende varer.
Der er dog en risiko for, at en butik lukker før tid, hvis der simpelthen ikke er mere tilbage på hylderne.
I første omgang gælder det ni butikker, hvoraf otte er at finde på Sjælland og en enkelt i Aalborg. De resterende butikkers ophørsudsalg bliver annonceret senere.
Men det betyder altså, at du denne weekend kan gøre en god handel, hvis du bor nær en af de ni butikker.
Disse butikker holder ophørsudsalg
Køgevej 38, 4100, Ringsted
Søndre ringvej 24a, 4000, Roskilde
Egebjergvej 1, 4500, Nykøbing Sj.
Holberg arkaden 4, 4180, Sorø
Strandvejen 18, 3390, Hundested
Borgmester N. E. Hansensvej 3, 4300, Holbæk
Hovedgaden 1 B, 4050, Skibby
Ræveholmsvej 57, 2690, Karlslunde
Dannebrogsgade 58, 9000, Aalborg
Kilde: Finans.dk