Skattefinte kan spare dig 15.000 kroner om året - få det gjort inden d. 1. januar

Forbrug

21/9/23 | 08:26

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der kan være mange penge at spare, hvis man sørger for at få det klaret!

Det kan godt være, vi kun skriver d. 21. september 2023, men du bør alligevel have øje på fremtiden - mere specifikt knap 3½ måned frem i tiden.

D. 1. januar træder de nye boligskatter nemlig i kraft, og selvom mange vil opleve at skulle betale mindre i skat, er der også nogle, der kan blive ramt af et voldsomt skattesmæk.

Og det er så her, vi kommer til pointen med artiklen: For hvis du sørger for at købe en bolig INDEN d. 1. januar, kan du spare dig selv for et femcifret beløb hvert eneste år.

Faktisk op til 15.000 kroner

Det skriver Børsen.

Forskel på disposition og overtagelse

Partner i Købsmægler, John Wullf, bekræfter overfor Børsen, at der ganske rigtigt er en særlig finurlighed i skattelovgivningen, som man kan bruge til at undgå højere skatter.

Og vigtigst af alt er det faktisk ligegyldigt, om du først planlægger at flytte ud af din nuværende bolig og over i den nye i 2024.

"Normalt er dispositionsdatoen før overtagelsesdatoen, men der er ikke noget i vejen for, at den kan være efter overtagelsesdatoen. Så man kan sagtens lave en aftale om, at man overtager 31. december, men først kan disponere over lejligheden 1. marts 2024. Vi ser en del af det lige nu på grund af de nye ejendomsskatter," fortæller Wullf til mediet.

Hvor meget man så kan spare, hvis man benytter sig af denne skattefinte, varierer selvfølgelig, men ifølge boligøkonom i Nykredit, Mira Lie Nielsen, kan man altså få skatterabatter på mellem 5000 og 15.000 kroner hvert år, hvis man sørger for at handle inden nytår.

Hav motivationen på plads

Inden du nu skynder dig ud og køber en ny bolig for at gøre brug af skatterabatten, advarer Lira Mie Nielsen dog mod at handle udelukkende for skatterabattens skyld.

Det vigtigste, når du skal købe en ny bolig, bør nemlig være netop dine individuelle boligbehov og altså ikke en mulig økonomisk gevinst.

De seneste handelsdata fra Boligsiden indikerer en stigning i antallet af solgte lejligheder i hovedstaden på 6,3 procent fra juli til august, når tallene sæsonkorrigeres, hvilket vidner om en stigende tendens i boligmarkedet.