Sæt kryds i kalenderen: Her lancerer IKEA nyt koncept

Forbrug

10/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er d. 17. august, det går løs!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

København er klar til at byde velkommen til et helt nyt koncept, som er lanceret af IKEA.

Den 17. august vil pladsen foran den nyåbnede afdeling ved Dybbelsbro nemlig summe af liv, når IKEA arrangerer et stort loppemarked.

Det skriver B.T..

Passion for genbrug

Med plads til 50 stadeholdere bliver der rig mulighed for at gøre et godt kup til hjemmet. Varehuschef Fatima Gustafsson forklarer til KøbenhavnLIV, at initiativet udspringer af en passion for genbrug:

"Vi ved, at københavnerne elsker genbrug, og det gør vi også i IKEA. Et loppemarked er en fantastisk mulighed for at få ryddet ud i gemmerne og give det videre til andre, som kan få endnu mere glæde af tingene."

Målet med loppemarkedet er altså klart: At fremme genbrug og bæredygtighed. IKEA ønsker at skabe en platform, hvor både sælgere og købere kan mødes i en fælles interesse for at genbruge og finde nye ejere til brugte varer.

Alle indtægter fra booking af stadepladser vil ubeskåret gå til velgørende samarbejder.

Sænkede priserne i starten af året

Københavnerne har kunnet handle i IKEA siden 2023 i varehuset ved Dybbelsbro, og den svenske kæde findes også i Gentofte og Taastrup på Sjælland. 

I begyndelsen af 2024 foretog IKEA et strategisk træk ved at sænke priserne på flere af sine produkter globalt, efter en periode med inflation havde tvunget priserne op. 

Og nu lancerer IKEA altså et nyt koncept med fokus på genbrug, så sæt kryds i kalenderen den 17. august og kom forbi Dybbelsbro for at opleve IKEA's nye loppemarked.