Rema 1000 undskylder - men det er den eneste løsning

Forbrug

18/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det hele startede d. 3. januar.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Først betaler du for dine varer. Så går pengene ind på din konto igen - og så forsvinder de for anden gang.

Det lyder nok ret besynderligt, men en teknisk fejl er skyld i, at der er sat et større digital oprydningsarbejde i gang.

D. 3. januar fik Rema 1000 i Frejlev nye dankort-terminaler. Det er der ikke noget odiøst i, men der skete en fejl, da terminalerne blev sat op.

De penge, kunderne betalte, gik nemlig ikke til Rema 1000 Frejlev. I stedet røg de ind på kontoen hos en anden Rema 1000-butik.

Derfor er NETS nu i gang med at fikse problemet, så butikken i Frejlev får deres omsætning, og det er altså her, den indledende manøvre finder sted.

For ifølge et facebookopslag fra Rema 1000 Frejlev, er den eneste måde, NETS kan få styr på sagerne igen, nemlig at sætte pengene tilbage ind på kundernes konto for derefter at hæve dem igen.

Efter at have lagt ud med at opfordre kunderne til at dele opslaget, skriver Rema 1000 Frejlev således:

"VEDR. NETS OG TILBAGEBETALING PÅ DIN KONTO

Hej !

Du vil, som kunde, kunne opleve at få beløb indsat på på din konto fra REMA 1000.

Kort fortalt er fejlen sket i forbindelse med vi fik nye dankort terminaler i butikken d. 3 januar.

De var desværre indstillet forkert - så alt omsætningen blev sat ind på en anden REMA 1000 Butiks konto.

Derfor er beløbet sendt tilbage igen og vil efterfølgende blive hævet igen - så de kommer på vores konto.

Det er desværre den eneste måde NETS kan få det gjort korrekt.

VI BEKLAGER MEGET - MEN ALT KOMMER TIL AT GÅ OP - SÅ DET HELE PASSER.

Er der det mindste usikkerhed- er du meget velkommen til at sende en mail til 898@rema1000.dk

Så vender vi tilbage hurtigst muligt!

STOR TAK til vores opmærksomme kunder - som har gjort os opmærksom på det.

Mvh.

Rasmus

Købmand"