POWER har rundet skarpt hjørne: Så mange millioner har kæden udbetalt til kunderne

Forbrug

01/11/2024

Foto: Power
Foto: Power

Skrevet af J. Bøgen

”Tillykke, du er medlem nr. 1 million!”. Sådan var budskabet til en heldig kunde, da elektronik- og hvidevarekæden POWER i lørdags rundede et meget skarpt hjørne med kundeklubben MyPOWER.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"En million medlemmer er jo et vanvittigt resultat. Vi har i år haft et meget skarpt strategisk fokus på at udbrede kendskabet til MyPOWER, men at det er gået så godt, ja, det er virkelig en tidlig julegave. Det er over al forventning," siger Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER.

To millioner medlemmer inden udgangen af 2026

Tidligere på året viste en undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke, at MyPOWER var den hurtigst voksende kundeklub blandt de 30 største i Danmark. Fra 2022 til 2022 steg antallet af MyPOWER-medlemmer med 167 %, og alene i år til dato har 267.000 nye medlemmer meldt sig ind i kundeklubben.

POWER har dog ingen planer om at hvile på laurbærrene.

"Målet er, at vi runder to millioner MyPOWER-medlemmer inden uden udgangen af 2026. Vores kundeklub er for det første en fantastisk måde at knytte vores kunder tættere til os på, og for det andet er den et ekstremt vigtigt ben i vores digitale markedsføring. Derfor kommer vi kun til at øge vores fokus på MyPOWER. Vi er ikke blege for at sige, at målet er at blive den største kundeklub inden for elektronik og hvidevarer i Danmark," siger Sebastian Lillelund, marketingchef i POWER.

135 millioner i bonus siden 2022

I kundeklubben MyPOWER får det enkelte medlem 2 % i bonus på alle varer, som bliver købt i POWER. Bonuspengene kan bruges direkte på nye varer i POWERs butikker. Samlet set betyder det, at POWER siden 2022 har udbetalt 135 millioner kroner i bonus tilbage til kunderne.

"Det er jo virkelig ikke småpenge, vi snakker her. Køber du hvidevarer til dit nye køkken eller en ny Mac-computer, så løber det hurtigt op. Jeg tror personligt, du får meget, meget svært ved at finde en kundeklub i vores branche, der giver kunderne en større og mere direkte bonus, end vi gør her i POWER. Så også af den grund ser jeg med fortrøstning frem til at nå den næste store milepæl i vores kundeklub," siger Jesper Boysen.