Ønskeskyen spår: Dette bliver Årets Ønske til jul

Forbrug

18/12/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Med kun én uge tilbage til juleaften er der travlt på de digitale ønskelister hos Ønskeskyen, der i dag bliver brugt af over 3 mio. danskere og mange flere verden over. Og et kig i Krystalkuglen hos Ønskeskyen, der har registreret over 92 mio. ønsker i undersøgelsesperioden, giver derfor det måske bedste fingerpeg om, hvad det egentlig er, at danskerne og vores to broderfolk ønsker sig til jul – samt hvad der bliver Årets Ønske.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ønskeskyen, der bliver brugt flittigt til at lave ønskelister i hele verden, og i dag har ca. 3,2 millioner danske brugere, har med årets Krystalkugle-undersøgelse foretaget stikprøver blandt i alt 92.431.445 ønsker oprettet siden september, og et kig i Krystalkuglen giver derfor et ganske interessant indblik i, hvad danskerne ønsker sig allerhøjest her i tiden op til, at der skal danses om træet juleaften.

I år har Ønskeskyen kortlagt de top-3 mest populære ønsker for hhv. mænd (>18år), kvinder (>18 år), drenge (<18 år) og piger (<18 år), og her er der flere overraskelser at finde, når man kigger på tværs af køn og alder:

“Hvis du mangler inspiration til årets julegaver, hvad du selv skal ønske dig, eller bare godt vil vide, hvad danskerne håber ligger under juletræet i år, så er et kig i Ønskeskyens Krystalkugle et rigtig godt sted at starte, da vi her trækker på data fra ca. 92 mio. ønsker og analyserer de 2.500 mest populære gengangere for at finde frem til, hvad der står på top-3 på ønskelisten for børn og voksne”, lyder det fra Casper Ravn-Sørensen, Ønskeskyens CEO.

Danmark vs. Sverige og Norge

Ønskeskyen og dets søstersite GoWish bliver anvendt af i alt 4,1 mio. brugere i Danmark, Norge og Sverige til at lave ønskelister med (data fra 17/12/24), og således giver Krystalkuglen i år for første gang også et indblik i de to broderfolks varmeste ønsker op til jul.

Og selvom skandinaverne måske bryster sig af ensartethed landene og sprogene imellem, så er der store forskelle at spotte i, hvad vi rent faktisk ønsker os til jul:

“Det er sjovt at kigge på, hvad vi ønsker os her i Danmark, og så sammenligne med, hvad vores svenske og norske naboer ønsker sig. Enkelte produkter går igen på ønskelisterne i både Danmark, Norge og Sverige, omend lige bortset fra den danske landsholdstrøje; den ønsker vi os sjovt nok alligevel kun i Danmark”, uddyber Casper Ravn-Sørensen.

Og Årets Ønske er…

Som noget nyt tager Ønskeskyen i år skridtet videre for at udråbe Årets Ønske, der efter et nøje kig i Krystalkuglen er blevet vurderet af Ønskeskyens interne ekspertpanel.

Og i år er der tale om en gave, som faktisk har nået top-3 hos mænd i både Danmark, Norge og Sverige, og som danske drenge også nikker genkendende til; Apples AirPods Pro.

“Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i alle de skandinaviske hjem, så er dette et godt bud. Vores vurdering er, at der kommer til at blive købt rigtig mange af disse op til jul – men frygt ikke: På Ønskeskyen kan man heldigvis reservere et ønske, man planlægger at købe, så man undgår dobbeltgaver og slipper for turen ned i butikken for at bytte”, slutter Casper Ravn-Sørensen.