Netto fjerne populær afdeling fra 11 butikker: "Fungerer ikke optimalt"

Forbrug

28/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Vil du savne den?

Netto har truffet en stor beslutning, der får betydning for flere af landets butikker.

Kædens salgsdirektør, Asbjørn Hagedorn, og hans team har gennemført en evaluering i 21 butikker på landsplan for at vurdere, hvorvidt det nuværende bake-off-koncept fungerer.

Resultatet? Netto lukker bake-off-sektionen i 11 af deres butikker.

Det skriver B.T..

Fungerer ikke optimalt

Ifølge Asbjørn Hagedorn er hovedmålet stadig at levere frisk brød i alle landets Netto-butikker, men lige nu fungerer bake-off-sektionerne ikke optimalt:

"Det er et udtryk for at vi har prøvet nogle ting af, og der skal vi gøre nogle ting anderledes," siger han til B.T.

Efter opkøbet af flere Aldi-butikker, der allerede havde bagerier, forsøgte kæden at bruge disse faciliteter til at levere frisk brød til deres kunder.

Dog viste det sig at være mere udfordrende end forventet, hvorfor Netto nu skal i tænkeboks for at finde ud af, hvordan de kan løse de eksisterende problemer.

Usikker fremtid

Fremtiden for bake-off hos Netto er nu usikker. Kæden overvejer at teste nye tiltag og vil muligvis lancere et nyt koncept på tværs af alle butikker.

Lige nu skal kæden dog først evaluere på det, de har fundet ud af med de ting, man har prøvet af indtil videre.

De butikker, der fortsat har bake-off-sektioner er Blegdamsvej København, Ærø, Samsø, Ølby i Køge, Stubbekøbing, Rødby, Kaffevej i Rødovre, Kirkegaards vej på Amager, Viborgvej i Aarhus og Butiksvej i Hundested.