Miljøaktivister kræver stop for kødproduktion: Spiser selv store middage på specialiseret kødrestaurant

Forbrug

19/08/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Når det offentlige betaler for store middagsselskaber, synes miljøorganisationer at glemme alt om parolerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et af de helt store temaer i den sidste Folketingsvalgkamp var den grønne omstilling, hvilket uden tvivl også vil blive et fokus under den forestående.

Et af kravene fra miljøbevægelserne er, at der sker afgørende nedbringelse af kødproduktionen. Det ud fra betragtninger om, at netop denne produktion er blandt de absolut største klimasyndere.

Derfor skulle man måske også tro, at de selv og deres repræsentanter ville gå forrest i kampen mod restauranter, som har specialiseret sig i netop kødretter.

Men som Journalista.dk netop har kunnet afsløre, så synes dette langt fra tilfældet.

For i flere tilfælde har miljøfolkene været gæster på restauranter med fokus på kødretter, når Udenrigsministeriet har beværtet store middagsselskaber. Det drejer sig blandt andet om besøg på en restaurant, som også fødevareminister Rasmus Prehn synes at have en forkærlighed for.

Det er nemlig dette spisested, som han har brugt til middage med deltagere, som han nægter at oplyse identiteten på.

Restaurant LaLaLa lagde den 28. september 2021 hus til Udenrigsministeriet. De havde inviteret i alt 25 til spisning på restauranten, der blandt sine specialer har kødfyldte retter.

Der er således som så ofte før forskel på hvad politikere og aktivister mener, og hvad de gør.