Vi har undersøgt, hvor du op til weekenden kan finde det billigste smør, æg og hakket oksekød.
Lige nu læser andre
Det kommer ikke som nogen overraskelse for folk, at priserne på fødevarer er steget. Det er blevet dyrere at fylde indkøbskurven op, og derfor begynder flere og flere danskere at fokusere på tilbud og mængderabat.
Nogle af de produkter der er steget mest i pris, og som danskerne generelt plejer at handle rigtig ofte, er æg, smør og hakket oksekød.
Derfor har vi på Pensionist.dk taget et kig i de forskellige butikkers indkøbsaviser, så du ikke behøver at gøre det.
Vi havde faktisk forventet, at vi skulle lave en lille ruteguide, så vi kunne fortælle dig, hvilke butikker du skulle handle i for at få det billigste smør, det billigste oksekød og de billigste æg, men det viser sig faktisk, at det er samme butik, du kan få det hele i.
Discountgiganten Lidl, dukker nemlig op forrest i tilbuddene, og det gør det jo lettere for både os og dig.
Læs også
10 kroner for Lurpak

Lidl er den eneste kæde hvor du kan få Lurpak Smørbar til 10 kroner i øjeblikket. Tilbuddet løber fra den 16. november til og med i morgen den 22. november.
Er du mere til Bakkedal, kan du få Bakkedal Smørbar i enten Føtex eller Netto til samme pris. Vær dog opmærksom på, at tilbuddet i Netto udløber i dag, mens tilbuddet først er startet i dag i Føtex.
15 kroner for en bakke æg

Når vi kigger på æggene er det igen Lidl der vinder. Du kan fra den 20. november til og med i morgen den 22. november få en bakke æg for 15 kroner. Bakken indeholder 10 æg, og dermed er prisen pr. stk 1.50 kroner .
Læs også
For at benytte Lidl tilbuddet skal du være Lidl+ medlem. Ellers koster de 18 kroner pr. bakke.
Min Købmand har samme pris på 10 æg. Dette tilbud er startet i dag og løber til og med den 27. november.
Har man hverken en Lidl eller en Min Købmand i nærheden, så koster en bakke æg 15.99 i Løvbjerg, hvilket er cirka 1.60 kroner pr. æg, mens du kan få 15 æg for 25 kroner i Copp365, hvilket giver en pris på 1.67 kroner pr. æg.
Tilbud på hakket oksekød

Hakket oksekød kan bruges til mange forskellige ting, og det er noget, der i mange mange år har været særdeles populært i de danske hjem. Særligt hvis man ynder at nyde en god hakkedreng eller pasta bolognese.
Læs også
Når vi laver en søgning på, hvilket supermarkeder der kører de billigste pakker med hakket oksekød, så er det faktisk Rema 1000, der ligger i spidsen. Dette er dog deres blandingsprodukt, hvor oksekødet er blandet med grønt 35%.
Skal det være ‘rent’ oksekød, så er det Lidl der ligger forrest igen. Her får du 650 gram hakket oksekød 14-18% til 59 kroner. Det giver en kilopris på 90.77 kroner.
Det havde været en absurd høj kilopris for bare et år siden, men i dag er det faktisk ‘billigt’.
Vil du ikke have oksekød med grøntsager i fra Rema 1000, eller har du ikke en Lidl tæt på dig, så er det Netto du skal rette blikket mod. De har nemlig 8-12% hakket oksekød til 39 kroner for 400 gram, hvilket giver en kilogpris på 97.50 kroner.
Obs: Vi har kun taget højde for de tilbud, der burde gælde i alle butikker fra de nævnte kæder. Der kan være endnu billigere tilbud at finde ved lokale særtilbud eller ‘ja tak’-tilbud.