Kun på onsdag: Her kan du få billig brændstof

Forbrug

24/02/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er åbningsfest for en ny energistation.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du tilfældigvis er i nærheden af Pårup i Midtjylland onsdag d. 1. marts, er det måske en meget god ide ikke at have ladt bilen op, hvis du har en el- eller hybridbil.

Uno-X åbner nemlig en ny energistation på Juuls Vej med åbningsfest fra kl. 15 til 18, og som det jo er tradition med sådan nogle arrangementer, så kan besøgende også se frem til at spare en god portion penge, hvis de vil have noget brændstof med derfra.

Elbilister kan således glæde sig til effektiv lynladning af bilen med levering af 300kW pr. ladestander, og efter blot 30 minutter er bilen tanket fra 0 til 80 procent. Hele marts kan man lynlade i Pårup til en unik særpris på 2,50 kr./kWh, hvorefter prisen reguleres til en fast pris på 4,50 kr./kWh.

Alle elbilister kan benytte Uno-X lynladere, som kan betjenes med almindelige betalingskort – og uden abonnement eller ladebrik.

Forårsrengøring og energi til bilister

Den nye energistation vil have plads til fire tankende biler, fire biler ved lynladestationerne samt en Svanemærket bilvask til to biler.

På selve åbningsdagen vil Uno-X-medarbejdere desuden være til stede og uddele forsyninger og forfriskninger til de besøgende.

Målet med den nye energistation er, at det skal være en nem, lynhurtig og effektiv oplevelse med ekstra lange benzinslanger til at nå dækslet og betalingsmuligheder, der passer til alle behov.

Der kan anvendes både kontaktløs kortbetaling, MobilePay, Apple Pay og Uno-X appen, hvor sidstnævnte desuden giver et samlet overblik over forbrug.

I vaskehallen kan man få ubegrænset, miljøvenlig vask for 99 kr. om måneden med Uno-X appen, og i anledning af åbningen kan bilister lige nu tegne vaskeabonnement og få den første måned gratis.

Svanemærket på vaskehallen betyder, at vandforbruget er mindsket med op til 80 procent i forhold til traditionelle vaskehaller. Derudover bliver der også brugt færre kemikalier, som alt i alt skal være en bedre løsning for både bil og miljø.

Der er ikke nogen meldinger om, hvorvidt der også vil være særpriser på benzin og diesel i anledning af åbningsfesten.