Kaldes tilbage efter listeria-fund - solgt i Kvickly, Brugsen, Fakta og flere andre steder

Forbrug

21/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Spis det ikke!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I efteråret var det helt store alarmberedskab aktiveret, da et udbrud af listeria både førte til dødsfald og indlæggelser.

Og nu er der igen fundet listeria i maden ude i de danske dagligvarebutikker.

Denne gang er det Coop Danmark A/S, tilbagekalder laksesalat med havreris, da de farlige listeria-bakterier er fundet i varmrøget laks, som indgår som ingrediens i måltidssalaten.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

Laksesalaten har en nettovægt på 350 gram og det er alle salaterne med sidste anvendelsesdato fra d. 20.12.2022 til og med d. 26.12.2022, der bliver kaldt tilbage.

EAN-nummeret er 5700384594915, og salaterne er solgt i hele landet i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta, Coop365 og Irma samt på coop.dk/mad.

Infektion med listeriabakterier, hvor symptomerne blandt andet kan være influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og i sjældne tilfælde mavetarmproblemer.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det. Har du spørgsmål til symptomer eller sygdom, bør du kontakte din egen læge eller vagtlægen.

Udbruddet i efteråret kostede en ældre dansker livet, og et tocifret antal blev indlagt efter at have spist listeriainficerede fiskevarer af forskellig art.