Hverken Netto eller Rema 1000: Her er Årets Supermarked

Forbrug

15/01/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Er du enig?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

MENY er Årets Supermarked 2024. Det har B.T.s læsere valgt i en afstemning, der har løbet i nogle uger hen over jul og nytår.

Kåringen som Årets Supermarked kommer for andet år i træk, og den kommer ovenpå endnu et år, hvor MENY har oplevet vækst, flere kunder og mere loyale kunder.

Kæden fejrer 10 års fødselsdag i år, og kåringen kommer derfor oveni et år, som allerede er festligt.

Stor tak til kunderne

Kædedirektør Richo Boss var derfor godt tilfreds, da han tirsdag tog imod diplomet på vegne af hele MENY ved en overrækkelse i MENY-supermarkedet på Borups Allé på Frederiksberg.

“Vi mener selv, at vi gør mange ting rigtigt, men det er altid med stor spænding, at vi afventer kundernes dom i de her undersøgelser. Her synes jeg virkelig, at kunderne kvitterer for, at vi gør den store indsats hver dag for at inspirere og tilbyde lækre varer, og for vores faglighed samtidig med, at vi har konkurrencedygtige priser. Så en stor tak til kunderne og B.T.s læsere, der har stemt os ind på førstepladsen,” siger Richo Boss

I den store “brand-undersøgelse” af Loyalty Group i efteråret, blev MENY vurderet som den mest attraktive supermarkedskæde, og blev ligeledes vurderet bedst på økologi og produktkvalitet, herunder kød og pålæg, fisk og skaldyr samt kolonial.

Det faktum tror Richo Boss også har spillet ind i kåringen som Årets Supermarked 2024. 

“Vi har en lang række passionerede MADarbejdere rundt om i butikkerne, som har en masse viden om de her kategorier og produkter, og de gør hver dag en kæmpe indsats for at yde vores kunder den bedste service og tilbyde dem en bred variation af lækre varer. Det anerkender kunderne. Så det er i høj grad deres fortjeneste at vi har vundet denne pris,” fortsætter han.

Mange planer og ideer

MENY har i 2024 blandt andet satset på Danske Madskatte. Det er nøje udvalgte danske produkter, som gør noget for at udvikle dansk madkultur, og det er produkter, der er udvalgt med godt håndværk og innovation i fokus.

Da Danske Madskatte blev introduceret i begyndelsen af 2024 omfattede det 200 varer. Nu er det allerede omtrent 700 forskellige varer fra 50 dedikerede danske leverandører.

“Vi er oprigtigt glade og stolte over denne kåring, og jeg tør godt understrege, at vi ikke kommer til at hvile på laurbærrene. Der er hård kamp om kunderne i dagligvarehandlen, og vi ved godt, at der fortsat er meget arbejde at gøre for både at holde på kunderne og vinde nye kunder. Vi har mange planer og ideer for både i år og de kommende år,” siger Richo Boss.