Har du været i Sverige denne sommer? Så bør du holde øje med dette

Forbrug

08/08/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er særligt, hvis du har handlet i en bestemt kæde, du bør være opmærksom.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange er sommerferien ved at lakke mod enden, og kalenderen siger atter hverdag med skole, arbejde og forpligtelser.

Der er dog stadig en god sjat danskere, der befinder sig i udlandet for at holde ferie.

Hvis du er en af dem, der i øjeblikket er ved at holde ferie eller af andre grunde befinder dig i Sverige, så er det med at spidse ører nu.

En række populære fødevarer er nemlig blevet trukket tilbage fra hylderne i dagligvarekæden Ica på grund af en potentiel sundhedsrisiko.

Det skriver Sommørposten.

Listeria-fund

Det drejer sig om produkterne "pastasalat med rejer og ost" samt "skinkebaguettes", der har udløbsdatoerne 6., 7., og 8. august. Baggrunden for tilbagekaldelsen er fund af listeria i varerne.

Listeria, en bakterie, der kan forårsage alvorlig sygdom, især hos gravide, ældre og personer med svækket immunforsvar, blev opdaget under rutinekontroller.

Som en konsekvens har Ica valgt at fjerne de berørte produkter fra alle butikker for at sikre forbrugernes sikkerhed.

Indkøbschef hos Ica, Frida Fahlström, understreger alvoren af situationen og forsikrer, at der arbejdes på at forstå og forhindre fremtidige problemer:

"Vi tager hændelsen alvorligt og arbejder nu sammen med leverandøren for at finde ud af, hvordan det kunne ske, og hvordan vi kan sikre, at det ikke sker igen."