Her i vores lille land er vi stolte af at få så meget af vores energi fra grønne kilder som vind og sol - og i betragtning af, hvor meget det blæser i Danmark, er det da også oplagt at udnytte det til at få billigere og mere miljøvenlig energi.
Derfor er der ikke noget at sige til, at mange danskere har undret sig over, at de igen og igen ser vindmøller stå stille, selvom det blæser en halv pelikan. Så hvorfor er det lige, at vi ikke udnytter blæsten, når den endelig er der, til at få ekstra meget energi ud af det (og dermed lavere energipriser)?
Der er faktisk en god forklaring!
Balance i elnettet
Ifølge NRGi har vindenergi ganske rigtigt mange fordele, men den har også en ret betragtelig ulempe: Den kan nemlig ikke lagres.
Når det blæser meget kraftigt herhjemme, producerer vindmøllerne derfor ofte mere strøm, end vi danskere kan nå at bruge.
Derfor vælger nogle vindmølleejere simpelthen at slukke for vindmøllerne og kun tænde for dem, når der faktisk er et behov for den strøm, de producerer.
Dette er med til at skabe balance mellem forbrug og produktion i elnettet.
Ingen kvaler, tyskerne betaler
NRGi skriver videre, at en anden årsag til, at vindmøllerne står stille til trods for stiv kuling skal findes syd for den jyske grænse.
Når Tyskland producerer mere grøn energi, en deres eget elnet kan håndtere, er det nemlig Tysklands opgave at skrue ned for produktionen. Men i stedet for at lukke for deres egne vindmøller (hvilket ifølge tyske regler er sidste udvej), betaler Tyskland i stedet danske vindmølleejere for at stoppe deres vindmøller.
Ordningen kaldes "specialregulering", og det sker faktisk oftere og oftere, da tyskerne de seneste år har investeret massivt i grøn energi, uden at lave en tilsvarende opdatering af deres elnet.
Men hvorfor falder elprisen ikke, når det blæser?
Så langt så godt - nu har vi forklaringen på, hvorfor nogle vindmøller ikke bevæger sig, når det blæser.
Men hvordan kan det så være, at elprisen ikke automatisk falder, når det blæser, og der derved kan produceres mere strøm?
Her kommer spørgsmålet om udbud og efterspørgsel ind i billedet. Prisen på energi i Danmark kan nemlig stige, hvis der er stor efterspørgsel et andet sted på det internationale marked.
Det starter med, at den billigst tilgængeligt strøm, for eksempel fra vindmøller, solceller og lignende, bliver solgt. Hvis der efter de handler så stadig ikke er nok til at dække strømbehovet, købes der dyrere strøm fra for eksempel kul-, gas- og atomværker - og det er den del af energihandlen, der bestemmer prisen.
Så selvom det blæser rigtig meget herhjemme, er det ikke altid ensbetydende med, at prisen på strøm vil falde.
Strømmen i vores stikkontakter kommer nemlig ikke direkte fra for eksempel vindmøllerne. Det er i stedet blevet blandet sammen i det danske elnet og består foruden dansk vind- og solenergi blandt andet af importeret norsk vandkraft, svensk a-kraft og tysk solkraft.
Kilde: NRGi
