Netto har i deres seneste tilbudsavis valgt at sætte fokus på forberedelse til krisesituationer ved at introducere kunderne til konceptet prepping.
Hvis du er blandt dem der har bladret til side 23 af tilbudsavisen, så bliver du mødt med overskriften 'Den sikre side. Prepping til enhver situation'.
Her anbefales det at have en række essentielle varer som stearinlys, batteridrevet radio, håndsprit, medicin, dåsemad og kontanter i hjemmet.
Fornuft eller at puste til frygten=
Og det har i den grad fået kunderne til at spærre øjnene op.
Men hos Martin Hasgard Olesen, kommerciel direktør i Netto, så er initiativet ikke er ment som en måde at skabe frygt, men snarere som en praktisk hjælp til kunderne:
"Vi ser det her som en hjælp til folk, der overvejer at forberede sig lidt bedre til uforudsete udfordringer eller hændelser", siger han til TV 2.
Øget interesse for prepping
Opfordringen falder sammen med en stigende interesse blandt danskere for at være bedre forberedt på krisesituationer.
Salget af frysetørret mad og andre nødforsyninger har set en markant stigning, og onlinefællesskaber som Facebookgruppen 'Preppers i Danmark' har oplevet en betydelig medlemsvækst, især efter coronapandemien og den seneste konflikt i Ukraine.
Samtidig arbejder Beredskabsstyrelsen sammen med andre myndigheder på at styrke borgernes beredskab. Det inkluderer udarbejdelsen af en informationspjece, der skal vejlede borgerne i, hvordan de bedst forbereder sig på kriser.