Vreden blandt forbrugerne har ikke været til at tage fejl af, siden utallige producenter begyndte at implementere de nye 'fastsiddende' skruelåg.
En af de producenter, der har måttet lægge ører til kritikken, har været Arla.
Arla's nye mælkekartonlåg har ifølge kritikken nemlig vist sig at være svære at åbne.
Arla giver dog nu en forklaring.
Ifølge marcusoscarsson forklarer pressechef for Arla Sverige, Max Wallenberg, nemlig til Sveriges Radio, at det faktisk ikke er mejerigigantens valg, at skruelågene skal sidde fast.
Det er EU's skyld.
Derfor skal alt have skruelåg
Men hvorfor er lågene så svære at åbne?
Wallenberg og Arla peger på nye EU-regulativer som den bagvedliggende årsag. Fra juli 2024 skal alle drikkevareemballager under tre liter i EU have fastmonterede låg for at forhindre plastikaffald, en af de mest almindelige forurenere fundet under strandoprydninger.
Arla har allerede iværksat tilpasninger på deres mejerier for at overholde dette nye direktiv, hvor plastlåget skal "sidde fast på emballagen i hele emballagens levetid", hvilket sikrer at det sorteres korrekt som papiremballage
Denne tilgang er ment som en miljøvenlig løsning, men har altså ført til praktiske udfordringer for forbrugerne.
Så mens de nye låg er designet til at blive hvor de er, hvilket gavner miljøet, må Arla nu håndtere de utilsigtede konsekvenser af denne velmenende innovation.
Forskelligt fra producent til producent
Ifølge Wallenberger problemet med de tætsiddende låg ikke lige udbredt i hele Sverige. "Bor man i Stockholm eller oppe på landet, har man et låg, som mange synes fungerer lidt bedre, og bor man længere nede i landet, er det et låg, som mange synes virker lidt dårligere," siger han.
Det lader til, at årsagen til forskellen ligger i, hvor mælkepakkerne er produceret og dermed hvilket mejeri der står bag. De mere problematiske låg kræver, at man trykker dem ned til de klikker, ellers kan de sidde fast og skabe uheldige overraskelser med mælk "alle vegne".
Denne geografiske ulighed i produktkvaliteten har resulteret i en skævstrøm af klager fra det sydlige Sverige sammenlignet med mere nordlige regioner.
