Danmark fik sig en ordentlig rusketur i går, tirsdag.
Godt nok begyndte vinden allerede at tage til mandag, men i går aftes blev der vi for alvor udsat for knækkede grene, voldsomme vindstød og forhøjet vandstand.
Ikke ligefrem det vejr, vi havde drøm om efter en ganske dejlig weekend, men der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet - og i dette tilfælde er det elpriserne!
Den kraftige blæst har nemlig sat vindmøllerne på overarbejde, og det betyder, at vi flere timer i dag, onsdag, teknisk set får gratis råstrøm, og derfor kun skal betale for afgifterne.
Men mod aften bliver landet delt i to, når den ene halvdel af befolkningen skal grave noget dybere i lommerne, hvis de vil bruge strøm.
Negative priser
Både øst og vest for Storebælt kan man i løbet af eftermiddagstimerne nyde godt af negative priser på råstrøm. Det betyder dog ikke, at du får penge for at bruge strøm i de tidsrum - og så alligevel ...
For vi skal stadig betale afgifter på den strøm, vi bruger, men når prisen på den rå elektricitet er negativ, bliver der altså trukket noget fra afgiftsprisen, så vi teknisk set får lidt penge ud af at bruge strømmen netop der.
Vest for Storebælt er prisen på rå strøm faktisk negativ fra kl 11 og helt frem til kl. 16. Herfra ligger prisen på et stort rundt 0 med undtagelse af tidsrummet mellem kl. 19 og 21, hvor vi skal betale en enkelt øre per kW-time.
Hvis vi medregner afgifter og moms, betyder det, at danskere vest for Storebælt skal betale 1,02 kroner per kW-time mellem kl. 19 og 21.
Øst for Storebælt er historien en noget anden. Her var prisen på råstrøm i minus natten mellem tirsdag og onsdag, men i løbet af dagen kommer man ikke under 0 kroner per kW-time.
Mellem kl. 18 og 20 stiger prisen per kW-time imidlertid ganske betragteligt i forhold til resten af døgnet, da man her skal af med henholdsvi 51 og 30 øre per kW-time, før vi medregner afgifter.
Tager vi moms og tariffer med i ligningen, skal man øst for Storebælt af med 1,52 kroner per kW-time mellem kl. 18 og 19 og 1,31 kroner mellem 19 og 20.
Se prisen på din adresse
Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time onsdag d. 20. september. Efter kl. 13 kan du ved at trykke på datopilene se, hvordan elpriserne bliver i morgen, torsdag d. 21. september
Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.
Vær opmærksom på, at der per 1. januar er indført nye nettariffer, mange steder er afgiften høj imellem klokken 17.00 og 21.00.
Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.
Graf: Elberegner.dk