Dette afspejler også danskernes bekymring. Den spritnye undersøgelse fra YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad viser, at danskerne er bekymrede over stigende fødevarepriser.
Den første undersøgelse af samme slags blev lavet af YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad i 2022. Tovholder på undersøgelsen, Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea, Berlingskes Talent 100 i 2023 og medlem af Advisory Board i foreningen Stop Spild Af Mad siger om undersøgelsen:
”Undersøgelsen viser tydeligt, hvordan de stigende fødevarepriser påvirker vores adfærd som forbrugere. De stigende fødevarepriser kan mærkes i alle hjem, men især dem med en presset pengepung får det svært, når det bliver dyrere at købe de helt basale fødevarer. Vi kan nemlig ikke komme udenom, at vi alle skal have mad på bordet, og vi ser desværre en stor bekymring blandt mange forbrugere som følge af de høje priser.”
“Det er nye tider og det er ret alarmerende at se, at hver 5. dansker er bekymret over at have råd til at købe den nødvendige mængde mad - og flere unge overvejer at søge gratis madhjælp. Det harmonerer ikke med at der fortsat ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Danmark årligt smides 873.014 tons god spiselig mad ud i hele værdikæden fra jord til bord. Madfattigdom er noget, som vi skal tage alvorligt - både juletiden og til hverdag.”
Hovedtallene fra den nye undersøgelse fra YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad afslører bl.a.:
Flere sparer på madbudgettet
For at spare på madbudgettet går 72 procent af danskerne efter varer på tilbud, 58 procent af danskerne kigger i tilbudsaviser - og der er det især kvinder og folk fra Nordjylland, som gør dette - og 48 procent af danskerne skriver en indkøbsseddel.
Til spørgsmål om I hvilken grad er man bekymret over, om at ens husstand vil have råd til at købe den nødvendige mængde mad eller behøver gå hårdt på kompromis med valget af madvarer i den kommende tid svarer hver 5. dansker (19 procent) svarer, at de er bekymrede i høj eller meget høj grad.
Især de unge er bekymrede: mere end hver fjerde mellem 18-29 år er i høj eller meget høj grad bekymret. Især lavindkomstgruppen er også bekymrede: hver 3. i lavindkomstgruppen (under 300.000 kr. i indkomst brutto om året) er bekymret i høj eller meget høj grad.
Det samme gælder ”kun” for hver tiende i højindkomstgruppen.
31 procent. af de studerende er bekymrede i høj eller meget høj grad.
32 procent af danskerne er blevet mere eller meget mere bekymrede de seneste måneder over, om deres husstand vil have råd til at købe mad den kommende tid.
Og blandt dem, som har været bekymret de seneste 6 måneder, svarer 37 procent, at de er blevet mere eller meget mere bekymrede.
Gratis madhjælp er ikke blevet aftabuiseret
Danskerne, som har benyttet sig af gratis madhjælp synes i markant højere grad, at det er pinligt, end dem som ikke har eller har haft dette behov. 16 procent af danskerne synes, at det er pinligt at søge gratis madhjælp.
Blandt dem der har søgt gratis madhjælp og forventer at gøre det igen svarer hele 59 procent, at de i høj eller meget høj grad synes det er pinligt at søge gratis madhjælp.
Blandt dem, der ikke har søgt gratis madhjælp er det kun 13 procent, der svarer, at de synes det er pinligt at søge gratis madhjælp.
Udgifterne til julemad generelt er steget
Nordea har derudover også regnet på, hvor meget udgifterne til julemad generelt er steget det seneste år. Danske forbrugere forventer at bruge 5,2 procent mere på julen i år – eksklusiv gaveindkøb.
Men priserne på den traditionelle julemad er steget med 8,1 procent i samme periode.
Det betyder, at de ekstra 100 kr., som danskerne planlægger at bruge, ikke rækker til den samme mængde julemad som tidligere, hvis de vælger den traditionelle julemad.
Hertil kommer, at julemaden typisk bliver dyrere, jo tættere vi kommer på juleaften.
