En "mellem" dag i vente: Her er elpriserne for i morgen

Forbrug

08/11/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Efter en række dage med nogle timer med absurd høje elpriser, er vi kommet ned på et mere overkommeligt niveau i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi skulle helt frem til kl. 6 i morges, før prisen røg op over 2 kroner per kW-time, og i aften ryger prisen endnu længere ned fra kl. 19 og frem til midnat.

Vi slipper også for horrible strømpriser i morgen, men til gengæld bliver mindsteprisen "middel".

Hele døgnet over 2 kroner

Et hurtigt kig på grafen viser lutter gule søjler, hvilket viser, at prisen regnes for "mellem" eller "middel".

Fra midnat og frem til kl. 16 svinger prisen således kun med 24 øre fra 2,03 til 2,27 kroner per kW-time, inden der kommer en lille stigning mellem kl. 16 og 20.

Prisen falder dog ikke meget efter "kogespidsen", så vi får desværre ikke nogen timer i morgen, hvor prisen kan betegnes som "lav".

Se prisen på din adresse

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time for både i dag og i morgen.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.

Graf: Elberegner.dk