Danmark ser ind i en hedebølge i den kommende weekend, og nogle vil sikkert juble over udsigten til opvarmet badevand, mulighed for lidt solbruning og meget andet af det, vi forbinder med sommertid.
Varme er imidlertid også en farlig følgesvend, der kan føre til solstik, hedeslag, dehydrering og meget andet skidt.
Mange vælger nok den klassiske løsning i form af et glas isvand eller en is til at svale sig selv i varmen, men faktisk kan det være mindst lige så godt - og nogle gange bedre - at gå efter noget varmt at drikke i stedet, hvis vi gerne vil køle vores kroppe ned.
At række ud efter en kop te er måske det sidste du tænker på, men det viser sig at drikke en vis urtete kan hjælpe med at holde dig nedkølet, hvilket er vigtigt, da dele af landet i den kommende weekend vil opleve temperaturer omkring de 30 grader.
En ernæringsekspert har anbefalet at overveje pebermyntete, som er kendt for sine anti-inflammatoriske egenskaber, og som også kan hjælpe med at køle dig ned.
Simone Thomas, ernæringsekspert og wellness-coach, sagde til The Mirror:
"Nem at dyrke i haven eller i potter, og billig at hente i supermarkedet - pebermynte er den perfekte hurtige løsning og tilbyder en naturlig måde at køle ned på som urtens menthol stimulerer din krops afkølende receptorer."
Hvis du ikke kan få det ned
Når det kommer til at vælge en varm eller kold drik, sagde Simone, at hun "foretrækker det køligt, når det er varmt udenfor, da det er så forfriskende".
Hvis du ikke kan holde ud at drikke varme drikke i det varme vejr, har Simone et godt tricktil at sikre, at du stadig kan nyde urtemidlet.
"Jeg elsker også at lave pebermyntete og derefter fryse den ned i isterninger for at bruge senere på dagen som en yderligere måde at holde sig kølig og forblive hydreret," fortæller hun og uddyber:
"Du kan også tilføje mynte og vand til en kande vand og ty denne naturlige cocktail hele dagen lang, når du mærker varmen og ikke ønsker at drikke for eksempel sodavand".