Du gør det nok forkert: Sådan gør du dine briller rent rigtigt

Forbrug

02/10/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er 4 trin, og rækkefølgen er vigtig for både resultat og holdbarhed!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad end det er til at læse, til at kunne se ordentligt, eller fordi man sidder ved en computerskærm størstedelen af dagen, er briller en almindelig del af hverdagen for rigtig mange danskere.

Det kan være en dyr fornøjelse at skulle skifte briller ud, og derfor gælder det om at passe godt på dem, når du har dem.

Men hvorfor rengør du egentlig dine briller? For der er nemlig både en rigtig og en forkert måde at gøre særligt glassene rent!

Brilleforhandleren Louis Nielsen har lavet en trin-for-trin-guide om, hvordan du gør dine briller rent på den rigtige måde, så læs med og giv dine briller længere liv, og giv dig selv de bedste betingelser for at kunne se ordentligt i hverdagen!

1. Vask dine hænder

Det virker måske indlysende, men mange glemmer dette trin, når brillerne skal renses.

Det er imidlertid en stor fejl, da beskidte hænder kan overføre snavs til dine glas, når du gør dem rene - og så er alt dit hårde arbejde til ingen verdens nytte.

Så vask dine hænder med sæbe og tør dem med et håndklæde, der ikke fnugger.

2. Skyl under hanen med lunkent vand

Efter at have vasket hænder, skal du skylle både stel og glas under rindende, lunket vand - og tag dig god tid til det.

Varmt vand er bedst til at løsne støv, men pas på ikke at bruge for varmt vand til det. Hvis temperaturen er for høj, kan det nemlig skade eventuelle overfladebehandlinger på dit glas.

3. En enkelt dråbe til både glas og stel

Du behøver kun en enkelt dråbe brillerens på hvert glas for at rengøre dine briller.

Gnid først væsken på begge sider af glassene med dine fingre og derefter på hele stellet.

Vær sikker på, at din brillerens er godkendt til overfladebehandling og brug kun få dråber.

4. Tør dem med en ren klud

Når du er færdig med at gnide brillerensen rundt på glas og stel, skal du tørre brillerne af. Optimalt set skal du bruge en mikrofiberklud, eller i hvert fald en fnugfri klud.

Tør forsigtigt brillerne af og hold dem op mod en lyskilde for at se, om du har overset noget snavs eller skidt.

Hvis der for eksempel sidder noget i krogene på stellet, skal du rengøre disse områder med en vatpind, før du skyller brillerne!

Husk at vaske din mikrofiberklud regelmæssigt. Disse klude er gode til at opfange støv, men vil i stedet  sprede det, hvis de ikke holdes rene. 

Rigtig opbevaring

Forebyggelse er den bedste løsning i forhold til at holde brillerne rene og klare, og derfor gælder det om at vide, hvordan man skal opbevare dem.

Sørg altid for at have et etui eller en brillepose med dig, og læg altid brillerne med glasset opad.

For holdbarhedens skyld er det en god idé at vælge en ridsefast hærdning, og det tiltrækker faktisk også mindre støv.

En smudsafvisende overfladebehandling gør det sværere for fedt og skidt at sætte sig på glasset.