Spar op til 90 procent på dine indkøb: Det måske vigtigste tip, du læser i dag

Forbrug

07/03/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Tricket kommer direkte fra en ansat ved et supermarked - og det er faktisk ikke særligt svært!

En 48-årig supermarkedsansat har i den grad trukket overskrifter på det seneste - og med god grund.

Al Baker fra Aldershot i Hampshire har nemlig valgt at dele sine tips til, hvordan helt almindelige mennesker kan spare en mindre formue, når de er nede og ordne deres indkøb af dagligvarer.

I en tid, hvor alting eksploderer i pris, og særligt fødevarer er hårdt ramt, er det uden tvivl nogle tips, mange er interesseret i at høre.

Og jeg har gode nyheder til dig: Det er nemlig forbavsende simpelt!

Baker fortæller til Metro, at hele hans sparestrategi udspringer af, at han i sin tid gik konkurs med en gæld på cirka 2,6 millioner kroner.

Den voldsomme gæld fik den snart 50-årige brite til at gå på jagt - ikke efter mad ude i skoven, men efter gule klistermærker.

Og det har netop vist sig at være en af de letteste måder at spare penge på for Al, selvom det kræver lidt planlægning.

Timing, timing, timing

Ifølge Al er det vigtigt at ankomme tidligt til supermarkedet. Derudover anbefaler han også, at man befinder sig i nærheden af supermarkedet, når tilbuddene bliver lagt frem.

Han fortæller selv, at lørdag aften plejer at være den bedste, fordi der kommer et stort antal prisnedsættelser inden søndag.

Samtidig plejer mandag aften at være den roligste i forhold til, hvor mange der er i butikken, så det er et genialt tidspunkt at kigge forbi.

Den dag, du skal undgå i løbet af ugen, er fredag. Her er supermarkedet fyldt med folk, der skal have fyldt køleskab og snackskåle til weekenden.

Få en allieret

Et ekstra tip fra Al går ud på at skaffe dig en medsammensvoren.

Det giver jer nemlig mulighed for at dele jer op, når I når ned i supermarkedet, så I kan være to steder på en gang.

Han forklarer, at tilbud og rabatter ofte bliver placeret forskellige steder i butikken på samme tid. Derfor har du større chance for at få fat i noget fra mere end en afdeling, hvis du har en allieret.

Derudover har et sæt ekstra øjne på indkøbsturen også en anden vigtig funktion. For det er ikke uset, at andre handlende kan finde på at tage dine hårdt tilkæmpede tilbudsvarer ud af vognen, når du ikke kigger.

Ifølge Al handler det simpelthen om, at der er så stor konkurrence om at få fat i tilbudsvarerne, fordi så mange er ramt på privatøkonomien af den vanvittige inflation og de sindssyge prisstigninger.

Så man bør altid have vogn eller kurv ved sig, så man kan have det ene øje på sine varer.

Køb kun det, du skal bruge

Til trods for, at du skal være hurtig, så er det vigtigt, at du ikke grådig, selvom de mange tilbud kan være fristende.

"Tag kun det, du har brug for! Jeg ved godt, at det kan være fristende at få fat i masser af varer - især hvis der er et overskydende lager af én bestemt vare. Men hvis du ikke skal bruge det hele, så lad det være til andre," siger Al til Metro.

Samtidig er det også med til at holde din regning lavere, fordi du ikke ender med en pokkers masse varer, du måske bliver nødt til at smide ud, fordi du ikke får dem brugt, før de bliver for gamle.

Tænk over, hvordan du bor

Overordnet set skal du være opmærksom på, hvilke varer du har brug for, hvilke, der kan holde udgifterne ned de, og om du har plads til at opbevare det derhjemme.

For eksempel kan de fleste grøntsager, kød, færdigretter, brød og endda mejeriprodukter såsom smør og ost fryses ned. På den måde kan du nogle gange helt slippe for at købe en given vare, før den er på tilbud igen.

Der er faktisk også meget at hente ved at tænke praktisk, når det gælder opbevaringen. Større ting som fx pakker af kød eller store pakker mad kan skæres/opdeles i mindre mængder, så de kan pakkes bedre og lader dig nøjes med at tø den mængde op, du skal bruge.

Al anbefaler også, at du altid kigger i dit køleskab og din fryser, før du tager en tur i supermarkedet, så du kan spare dig selv for besværet med at skulle finde plads, når du kommer hjem.