De billigste timer er overstået: Sådan bliver elpriserne resten af dagen

Forbrug

28/10/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Elpriserne har svinget meget i løbet af oktober, og mange danskere har genoptaget deres hobby fra energikrisen med at tjekke elpriserne hver dag.

Der er da også mange penge at spare ved at planlægge sit strømforbrug ud fra, hvornår priserne er lavest, men i dag bør du måske overveje helt at droppe at bruge strøm, i det omfang du nu kan.

Det bliver nemlig en jævnt dyr dag - og de billigste timer er overstået.

Kun fire timer med lav pris

Fra kl. 1 til 5 i nat var prisen per kW-time således under 2 kroner, og nu skal vi vente til tidligst efter midnat for at komme ned på samme niveau.

Elprisen ligger nemlig over 2 kroner resten af mandagen, med de to dyreste timer mellem kl. 18 og 20 (2,52 kroner og 2,50 kroner).

Frem mod midnat går prisen heldigvis stødt nedad, så vi kan håbe på, det giver en billig nat til tirsdag.

Se prisen på din adresse

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time for både i dag og i morgen.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.

Graf: Elberegner.dk