Butikskæder overlever: Energiselskab køber halvdelen af Coop

Forbrug

12/04/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Samtidig er der en planlagt kæde, der bliver lagt i graven.

Et opsigtsvækkende skifte i dansk erhvervsliv er netop blevet annonceret.

Efter seks måneders forhandlinger skyder energiselskabet OK og foreningen bag Coop Danmark, Coop Amba, nemlig i fællesskab to milliarder kroner ind i selskabet bag den nødlidende supermarkedskæde.

Det er herefter OK, der får bestemmende indfyldelse i selskabet. Med andre ord er det altid dem, der får det sidste ord, når der skal træffes beslutninger.

Det skriver de OK og Coop i en fælles pressemeddelelse.

"Med OK har Coop Danmark fundet den helt rigtige partner. OK har en stærk økonomi, vi har begge rødder i andelsbevægelsen, og vi samarbejder allerede omkring OKs tank- og el-lade stationer. Derudover kommer OK med stærke kompetencer på dagligvarehandel," siger Coops topchef, Kræn Østergård Nielsen, i pressemeddelelsen.

Hvis aftalen bliver stem igennem på Coop Ambas landsmøde d. 19. april betyder det, at ejerskabet af Coop Danmark vil blive delt ligeligt mellem Coop Amba og OK.

Butikskæder overlever

Mange husker nok, da Coop sidste år annoncerede, at Irma bliver lukke som brand.

Før da var det kommet ud, at også SuperBrugsen og Kvickly ville lukke og skifte navn.

Men to af de tre kæder ser nu ud til at overleve. Irma bliver stadig afviklet, men både SuperBrugsen og Kvickly får lov til at fortsætte.

"Vores erfaringer viser, at kunderne foretrækker SuperBrugsen og Kvickly. Det tager vi konsekvensen af og sætter nu fuld fokus på vores kendte brands. Det betyder også, at de tilbageværende Irma-butikker bliver til SuperBrugsen i stedet for til Coop-kædebutikker," siger afgående topchef, Kræn Østergård Nielsen.

Derfor vil Coop-koncernen fremover bestå af kæderne SuperBrugsen, Kvickly, 365Discount og Brugsen.