Begynd bare at juble: TV bliver 960 kroner billigere om året for disse danskere

Forbrug

17/07/2024

Foto: Norlys
Foto: Norlys

Skrevet af J. Bøgen

Man bliver kontaktet i god tid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Norlys er nu klar til at byde de første Telia-kunder velkommen, når Telia Danmarks tv-kunder i løbet af september og oktober flyttes til Norlys.

Flytningen er et vigtigt skridt i arbejdet med at integrere Telia i Norlys og give kunderne endnu flere valgmuligheder, end de har i dag.

Størstedelen af kunderne vil samtidig opleve, at prisen på deres tv-pakke falder, og for flere vil det dreje sig om 80 kroner om måneden, svarende til 960 kroner om året.

Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.

"Flytningen af tv-kunderne til Norlys betyder på ingen måde, at Telia er færdige med at sælge tv-produkter. I løbet af de kommende måneder kan kunderne fortsat besøge en af Telias mange butikker eller kundeservice for at købe en tv-løsning fra Norlys. Det bliver dermed det første synlige bevis på arbejdet med at integrere Telia ind i Norlys," siger Claus Flyger Pejstrup, der er administrerende direktør i Norlys A/S.

Bedst matchende produkt

Telia-kunder med tv-pakkerne Basis, Sport eller Sport & Familie vil blive tilbudt en tilsvarende tv-pakke hos Norlys, der bedst matcher det produkt, de har i dag.

Kunderne har dog også mulighed for at opgradere til Norlys’ store tv-pakke eller selv at sammensætte deres vælg selv tv-pakke med enten 4, 8 eller 20 kanaler og streamingtjenester.

Skiftet til Norlys betyder rent praktisk, at kunder, der bruger Telia TV-appen i dag, skal skifte den ud med Norlys Play på deres mobil, tv, tablet, Apple TV eller Chromecast. Telias tv-boks udgår.

"Det her er første skridt på rejsen mod at skabe ét samlet Norlys-brand, hvor du som forbruger kan få det hele ét sted – lige fra strømmen i stikkontakten, til ladeboksen i carporten, internet og mobiltelefoni og altså også tv ét sted. Derfor er det her en vigtig milepæl for Norlys," siger Claus Flyger Pejstrup.

Alle eksisterende tv-kunder i Telia bliver kontaktet i god tid inden flytningen med konkret information om, hvad flytningen betyder for dem.

Sådan påvirkes kunder med Telias nuværende tv-pakker

Tabel: Norlys