Forside Forbrug Ældre Sagen advarer: Sådan narrer falske bankfolk ældre til at...

Ældre Sagen advarer: Sådan narrer falske bankfolk ældre til at aflevere kort og kontanter

Ældre telefon Kort dankort svindel
Shutterstock.com

Flere ældre bliver lokket i fælden af falske bankfolk, der udgiver sig for at ville hjælpe. Men bag den venlige stemme og dent troværdige smil gemmer sig kyniske svindlere med ét mål – at tømme din konto.. Nu kommer Ældre Sagen med forbyggende råd om hvordan du undgår agt blive udsat for svindel.

Lige nu læser andre

Flere og flere ældre danskere bliver narret af falske bankbude, der med skræmmende overbevisning udgiver sig for at være fra banken eller politiet.

De ringer, lyder troværdige og lover hjælp – men deres mål er kun ét: at få fingrene i dine penge og værdier.

Svindlen starter som regel med et opkald.

En stemme i røret fortæller, at der er problemer med dit betalingskort, eller at nogen forsøger at hæve penge fra din konto. Derefter foreslår den falske bank- eller politimand, at en medarbejder – et såkaldt “bankbud” – kommer forbi for at hente kortet, kontanter eller smykker, så de kan “sikres”. Kort tid efter står svindleren ved døren, ofte iført uniformslignende tøj og falsk legitimation.

Ældresagen slår fast, at denne fremgangsmåde er svindel.

Læs også

Banker sender aldrig medarbejdere hjem til kunder for at hente kort, kontanter eller værdigenstande. Hvis nogen påstår det, skal alarmklokkerne ringe.

For at undgå at blive offer råder Ældresagen til at: At lægge røret på og lukke døren, hvis du bliver kontaktet af nogen, der vil hente noget hjemme hos dig.

“Banken vil aldrig presse dig til noget, og du må altid sige nej,” lyder advarslen. Mange svindlere forsøger at skabe panik og tidspres – netop for at få dig til at handle overilet.

Har du mistanke om, at du er ved at blive snydt, så stop op og tal med nogen, før du gør noget.

Ring selv til din bank eller politiet på 114 for at få rådgivning.

Læs også

Du kan også kontakte dit teleselskab for at få udeladt dit nummer – det gør det sværere for svindlere at finde dig.

Hvis skaden allerede er sket, er det vigtigt at handle hurtigt. Spær dit kort straks – du kan kontakte NETS døgnet rundt på 44 89 29 29 (Dankort) eller 44 89 27 50 (MasterCard).

Anmeld derefter sagen til politiet!

Ikke hav dårlig samvittighed

Ældresagen minder om, at det aldrig er ofrets skyld. Svindlerne er professionelle og dygtige manipulatorer. Enhver kan blive narret – men med opmærksomhed og hurtig handling kan du beskytte både dine penge og din tryghed.

Ads by MGDK