5 opvarmningsmyter, du ikke må tro på - kan koste dig tusindvis af kroner

Forbrug

23/11/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Man skal ikke tro på alt, hvad man hører ...

Det er ikke nogen nyhed, at mange af os tænker lidt ekstra over, hvordan vi bruger energi dette efterår - og sådan kommer det uden tvivl også til at være i løbet af vinteren.

En stor del af os danskere vælger for eksempel at skrue ned for varmen (eller måske overhovedet ikke tænde for den), selvom temperaturerne allerede har været under frysepunktet, og vi har vågnet op til et snedækket Danmark.

Andre vælger ikke at gå så langt, men i stedet se på, hvor de kan spare lidt ved at bruge forskellige råd og tips, de har fået gennem livet.

Men det kan gå hen og bliv en rigtig dårlig forretning. Faktisk er mange de råd og myter omkring opvarmning, der florerer på internettet og i husholdninger, slet ikke så effektive, som de giver sig ud for at være - og nogle af dem kan endda ende med at koste dig ENDNU flere penge!

Der er uden tvivl en stor mængde brugbare råd og tricks, som reelt gør en forskel for vores energiregning. Men det er ikke tilfældet får nogle af de mest populære.

Prøv bare at læse med her, når vi gennemgår fem af de mest sejlivede myter omkring opvarmning af hjemmet og får endeligt slået fast, om myten faktisk holder vand.

Myte 1: Elektriske radiatorer er mere effektive en centralvarme

Vi ved ikke, hvordan denne myte er opstået, men det er et velkendt udsagn, at elektrisk opvarmning er mere effektiv at have kørende end centralvarme.

Det er imidlertid noget værre vrøvl, sådan som strømpriserne opfører sig i år.

Nigel Best, der er direktør for det en elektrikeruddannelse i England, forklarer, at myten om, at opvarmning med en mobil og elektrisk radiator/opvarmer er mere økonomisk end centralvarme har levet i årevis.

Og på en måde giver myten mening: For selvfølgelig vil din varmeregning dale betragteligt, hvis du helt slukker for centralvarmen og går over til elektriske radiatorer i stedet.

Til gengæld vil det, du sparer på varmeregningen, hoppe over på elregningen - og der er stor risiko for, at de har taget både venner og familie med, sådan som elpriserne svinger.

Best understreger, at det selvfølgelig kommer an på, hvilken elektrisk varmekilde du bruger, men helt overordnet overlever denne myte ikke et sandhedseftersyn.

Myte 2: Det er billigere at holde varmen lav hele dagen i stedet for at skrue op og ned

Logik for burhøns dikterer, at hvis du har varmen tændt, når du ikke er hjemme, så koster det dig penge.

Faktisk går Nigel Best så langt som at kalde myten her "gennemført forkert".

Ved at have varmen tændt i længere tid, sker der sådan set ikke andet, end at vores varmeregning eksploderer i slutningen af måneden - blandt andet på grund af, at varmen har været tændt i de timer, vi ikke er hjemme.

I stedet anbefaler Best, at man tidsindstiller varmen, så der trods alt er lunt og hyggeligt, når man kommer hjem efter en lang dag på arbejde (og en rigtig kold tur hjem!).

Helt konkret opsummerer Best det således: "Ved kun at have varmen tændt, når du behøver det, bruger du mindre energi, og det ender til sidst med at give dig en mindre energiregning."

Myte 3: Intelligente målere sparer dig penge på energiregningen

Som myten står for sig selv, kan den godt betegnes som rigtig. Men hvis du faktisk vil have en mærkbar besparelse ud af din intelligente måler, kræver det, at du selv gør en indsats.

Ideen med intelligente målere er, at du kan følge med i dit energiforbrug ved at få direkte data. På den måde kan du finde ud af, hvor meget du bruger, og hvor du måske kan skære lidt ned.

Men netop det sidste punkt er vigtigt, for den intelligente måler sparer dig ikke automatisk penge. For at få noget ud af informationerne fra måleren, kræver det, at du aktivt forholder dig til tallene og handler på dem.

Nigel Best uddyber: "Måleren fortæller dig, hvor meget energi du bruger, hvilket giver dig mulighed for at se, hvornår du kan skære ned og slukke for varmen eller elektriske apparater. Men bare at investere i en intelligent måler sparer dig ikke penge - den giver dig bare den viden, du skal bruge til at spare."

Myte 4: Pejse og brændeovne er gode måder at opvarme hjemmet

Levende ild er uden tvivl hyggeligt, og du skal heller ikke opholde dig i nærheden af brændeovnen særligt længe for at finde ud af, at den afgiver temmelig meget varme.

Men det betyder ikke, at det nødvendigvis er en særligt effektiv måde at sørge for varme i hjemmet.

Nigel Best forklarer, at fordi pejse og brændeovne skal bruge en skorsten, er der et massivt varmetab forbundet med denne metode.

Skorstenen betyder nemlig, at der kan komme isnende kold luft ned ovenfra, og samtidig vil en stor del af varmen fra brændeovnen eller pejsen stige op gennem skorstenen og simpelthen forsvinde ud i luften udenfor.

Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis man har ilden buldrende både dag og nat, men det er mildest talt både upraktisk og hamrende dyrt. Prisen på fyringsbrænde er nemlig også eksploderet i år, så brændeovnen eller pejsen vil koste markant mere end at opvarme hjemmet med radiatorer.

Myte 5: Dit hjem bliver hurtigere varmt, hvis du skruer radiatorerne helt op

Mange ynder at skrue helt op for varmen, når vejret udenfor bliver koldere. Logikken er, at det vil varme huset op hurtigere, og det lyder sådan set realistisk nok.

Problemet er bare, at logikken fejler i dette eksempel, forklarer Nigel Best.

Han fortæller nemlig, at vores huse vil varme op i det samme tempo, uanset om vi har sat radiatorerne til 20 eller 30 grader. Faktisk ender det i stedet med at koste dig penge om aftenen og natten.

For hvis varmen har fået lov til at buldre løs, kan det være, du får det for varmt og skruer ned, men til den tid har du allerede brugt en masse energi, du ikke havde behøvet at bruge.

Kilde: Express.co.uk