40 års jubilæum i år - men nu er det slut med matadoren

Forbrug

15/06/2023

Foto: Knud Winckelmann, CC BY-SA 3.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Knud Winckelmann, CC BY-SA 3.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0>, via Wikimedia Commons

Skrevet af J. Bøgen

Det er ikke første gang, Haribo har set sig nødsaget til at lave sådan en manøvre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er ikke meget, der skråler fredagsslik og familiehygge som en snart 40 år gamle klassiker: Matador Mix fra Haribo.

Ja, den velkendte orange pose med det lækre indhold har faktisk 40 års jubilæum til sensommeren, men jubilæet bruges også til at sige farvel til matadoren.

Altså ikke slikket. Det er derimod drengen på poserne, der er klædt som en spansk tyrefægter, som netop kaldes en matador.

Fremover vil poserne være prydet af en "mere sigende illustration", som Haribo Danmarks chef, Jannik Dribbern, formulerer det i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad.

Navnet Matador bliver der dog ikke ændret ved.

Men Jannik Dribbern bekræfter, at det grafiske skift skete "for noget tid siden", og derfor kan du altså allerede nu finde Matador Mix på hylderne uden den velkendte matador på pakken.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det nye design kan allerede nu ses på Haribos hjemmeside. Screenshot, haribo.dk

Har før lavet ændringer

Du husker måske, da den velkendte is Kæmpe Eskimo skiftede navn tilbage i 2020 efter massiv kritik. Ordet eskimo bliver nemlig opfattet som nedladende over for det grønlandske folk.

Men Haribo har også før været ude og lave ændringer ved deres produkter.

Tilbage i 2014 fik lakridsansigterne i Skippermix nemlig en designmæssig overhaling, fordi kritikere mente, at de gamle designs gav et stereotypt billede af forskellige folkeslag, for eksempel afrikanere, mexicanere og kinesere.

Den massive kritik fik den tyske slikproducent bag Haribo til blandt andet at fjerne en næsering fra det afbildede afrikanske ansigt.