WHO melder ud: Coronapille er et mirakel

corona

22/04/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

WHO har nu kigget på pillens virkning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom covid-19 for de fleste danskere er et overstået kapitel, så hersker virussen stadig flere steder. Den normale behandling er ofte enten isolation og i værste tilfælde hospitalsindlæggelse.

Vaccinerne skulle gerne modvirke risiko for både smitte og såfremt smittet, et mildere sygdomsforløb.

Flere medicinalfirmaer har længe arbejdet på en coronapille, og EU har sådan set også godkendt Pfizers coronapille til nødbrug.

Pillen hedder Paxlovid, og er rettet mod patienter, der endnu ikke er alvorligt syge, men har stor risiko for at blive indlagt på grund af covid-19.

Dem med stor risiko for at blive indlagt på hospitalet omfatter personer med eksisterende sygdomme, ældre og uvaccinerede, lyder det ifølge TV 2.

Et ekspertpanel fra WHO har gennemgået undersøgelser, der involverer 3000 patienter. WHO fandt, at risikoen for hospitalsindlæggelse var 85 procent lavere hos dem, der blev behandlet med Paxlovid, end dem i gruppen, der fik placebo. Selve behandlingen består af, at man tager 1 pille hver 12. time i en periode på 5 dage.

Det vil sige 10 piller i alt. Man skal spise den første pille umildbart direkte efter man er konstateret smittet med covid-19.

WHO siger dog også, at pillen ikke kan tænkes som et alternativ til vaccinen, som WHO fortsat vurderer til at være den bedste beskyttelse mod et alvorligt sygdomsforløb.

Pfizer sigter mod at producere piller til omkring 120 millioner patienter i år. Danmark har alene planer om at indkøbe piller til en værdi af 400 millioner kroner.