Banebrydende medicin kan afværge kommende pandemier

corona

19/05/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Nye antivirus og antistof kan være det næste forsvar imod kampen mod kommende pandemier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På trods af at corona ser ud til at være på vej væk, kan der være en ny pandemi rundt om hjørnet. I USA melder stadig 25% af amterne, at der er et højt niveau af coronasmitte. 

Selvom vaccinerne er effektive, så er der stadig problemer med dem, fordi ikke alle reagerer positivt på dem, og fordi der mangler medicin til at afhjælpe symptomerne, når folk allerede er ramt af corona.

Der er derfor ved at blive udviklet ny slags medicin, der kan hjælpe med at afværge kommende udbrud.

Den ene af disse typer af medicin er antistoffet Evusheld, der bliver taget ved hjælp af en indsprøjtning. Den binder sig til en kommende virus og forhindrer den i at formere sig yderligere. Det er til folk med svækket immunforsvar og folk, der ikke reagerer på den normale vaccine. En tidlig test melder, at den kan reducere svær corona med 82%.

Tre andre, Paxlovid, Molnupiravir og Remdesivir er såkaldte antivirusser. Disse typer angriber sygdommen direkte og slår sygdommen ned i modsætning til en vaccine, der hjælper immunforsvaret med at producere sine egne antistoffer.

Paxlovid og Molnupiravir kommer i pilleform og er let at dele ud, mens Remdesivir skal indsprøjtes, hvilket gør denne type medicin lidt mere kompliceret at uddele.

Ikke desto mindre virker de lovende. Remdesivir reducerer risikoen for hospitalsindlæggelse med 87% og Paxlovid reducerer hospitalsindlæggelse og dødsfald med 89%. De er derfor allerede ved at blive bredt endnu mere ud, så flere kan få gavn af disse typer af medicin.

Der er dog også stadig bivirkninger ved dem. En bivirkning ved Paxlovid er, at folk stadig ser ud til at kunne få tilbagefald. 

Selvom der er det, virker disse forskellige typer af medicin lovende, og de kan forhåbentlig komme tids nok til, at den næste bølge kan blive afværget.