Ideen til at skrive bogen blev til, da 55 gamle Sofiegårdsfolk mødtes for at fejre 50 års dagen for “Stormen” på Sofiegården. Denne bog er fortællingen om det liv, der udspillede sig i Sofiegården på Christianshavn i slut 60’erne. De var en gruppe unge, som rykkede ind i nogle nedrivningsdømte bygninger, som stod gabende tomme. Sofiegården blev et af ungdomsoprørets første og meget synlige manifestationer.
Bolignøden var utrolig stor dengang i 60’erne. Unge kunne ikke bare flytte hjemmefra. Men netop disse unge tog sagen i egen hånd, og rykkede ind i de 35 lejligheder som havde stået tomme meget længe - nogle i op til 20 år. Det var en broget flok, som her mødte hinanden. Alle manglede tag over hovedet. Og alle drømte om et radikalt andet ungdomsliv end deres forældres. De kom til ikke bare at bo sammen, men leve sammen, lave politik sammen - og udtrykke sig sammen. Resultatet blev et fællesskab, som Danmark dengang ikke havde set mage til.
Vågne, vidende og kritiske
En række beboere oppe i 70’erne løfter her åbenhjertigt sløret for livet som anarkister og slumstormere. Om anti-autoritære, ikke voldelige civile ulydighedsaktioner, om syrerock-koncerter, jamsessions, gadeteatre osv. De fortæller også om den betydning, Sofiegården fik for den senere slumstormerbevægelse, anti-atomkraft, social- og uddannelsespolitik, Vietnam-bevægelse og for dannelsen af Christiania.
Visionerne om et nyt samfund blomstrede. Og de unge nærmest løb institutionerne over ende med deres uimponerede forhold til autoriteterne. Og med deres insisteren på selvforvaltning. Så meget at Københavns Kommune i februar 1969 sendte mere end 200 betjente mod ”Republikken Sofiegården”.
Bissede betjente
I en voldsom og meningsløs magtdemonstration blev to af de unges istandsatte huse revet ned – bogstaveligt talt om ørerne på dem. Men for sent! For godt nok blev Sofiegården ryddet, men den forblev et af ungdomsoprørets meget synlige resultater.
De 21 forfattere, som alle boede og levede i Sofiegården, fortæller også om, hvad Sofiegården kom til at betyde for deres egne liv. For nok skabte de Sofiegården, men Sofiegården skabte også dem.
Bogen er en mosaik af alle deres stemmer og historier fra dengang, suppleret af et rigt billedmateriale. ´Sofiegården overgir sig aldrig’ er en stærk fortælling om den særlige tidsånd i 60’erne.
