Mangler du inspiration til sommerlæsningen? 3 biografier, alle bør give en chance

Bøger

28/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Hvad har du på læselisten til ferien?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommer er lig med afslapning, godt vejr, at dase ved poolen med en lækker drink - og for mange også at få tid til endelig at kværne igennem de bøger, man ikke har nået at få læst i den travle hverdag!

Men der findes jo mildest talt mange titler på markedet, så hvor skal man overhovedet gå i gang?

Det kommer selvfølgelig an på, hvilke genrer man er til, men en af de meget populæpre genrer over hele verden er biografier.

Så har får du redaktionens anbefalinger til tre biografier, du bør give en chance!

So, Anyway ...

Om: John Cleese
Af: John Cleese

Uanset om man kan lide ham eller ej, så kan man ikke komme uden om, at John Cleese har spillet en altafgørende rolle i udviklingen af komik de seneste mange årtier.

Lige fra det velkendte sketch-show "Monty Python" til den kontroversielle "Life of Brian", videre over i Hollywood-blockbustere som "Fish Called Wanda" og den ikoniske "Halløj på badehotellet", har Cleese et imponerende CV og kan tilskrives utallige anfald af latterkramper.

Men hvem er han egentlig? Hvor kommer han fra? Og hvordan kom han overhovedet ind i showbusiness?

"So, Anyways ..." er hans egne minder om barndommen, sin tid som skolelærer, hvordan han mødte de andre "Pyton's" og meget andet.

Friends, Lovers, and the Big Terrible Thing

Om: Matthew Perry
Af: Matthew Perry

I efteråret 2023 mistede millioner af mennesker verden over en af deres seks bedste venner.

Matthew Perry, som spillede den sarkastiske og akavede Chandler Bing i hitserien "Venner", gik nemlig bort som bare 54-årig.

Og selvom han gennem årene har givet verden et utal af one-liners, ikoniske jokes og meget andet, så var livet på ingen måde nemt for den afdøde skuespiller.

I bogen tager Perry os med bag scenerne under optagelserne til "Venner", ligesom han åbent og intimt fortæller om sit mangeårige misbrug og bagsiden af den medalje, der hedder berømmelse.

King: A Life

Om: Martin Luther King
Af: Jonathan Eig

Få mennesker har betydet så meget for den moderne historie som Martin Luther King Jr. og hans kamp for borgerrettigheder i USA.

For få år siden blev en række hidtil hemmeligholdte FBI-dokumenter, og bogen er den første biografi om King, der tager udgangspunkt i netop de dokumenter.

Så hvis du er en af dem, der gerne vil et spadestik dybere end "I Have a Dream-talen", må du virkelig ikke snyde dig selv for dette unikke indblik i et ikonisk stykke amerikansk historie.