Lige nu er der mange gode Black Friday-tilbud rundt omkring, men forlaget Superlux er gået helt amok med deres tilbud.
Få en gratis bog
På deres hjemmeside kan man lige nu få gratis bøger.
Det drejer sig om blandt andet Stille skrig af Katja Ranvits og Under Overfladen af Claus Lohman, og der kan også findes andre gratis titler på siden.
Begge bøger, der er nævnt ovenfor, er krimier, der har fået mange roser med på vejen, og begge bøger er første bind i afsluttede trilogier.
Er man ikke til krimi, kan man kigge rundt på de mange andre tilbud. Blandt andet kan man finde Anja Steensigs En lille bog til Mørke dage til kun 79,- kroner, og den populære børnebog Nullerbørge af Maria rytter til 99,- kroner.
”Julen er en trang tid, og vi vil gerne dele læseglæden. Det er altid rart at kunne efterlade den grå hverdag og træde ind i bøgernes univers,” fortæller Louise Trankjær, der er direktør for Superlux.
Donerer bøger til Julehjælpen
Det er dog ikke kun på hjemmesiden, at forlaget deler gratis bøger ud. De har også doneret 160 bøger til Julehjælpen, der uddeler gratis julekurve til børnefamilier, der har det svært i julen.
Det er julekalenderbogen Julemissionen, som forlaget har doneret og det ligger lige til højrebenet ifølge Louise Trankjær:
”Bogen handler blandt andet om de ting, der er svære i julen. Derfor virkede det helt logisk, at den skulle ud til dem, der har allermest brug for lidt lys i den mørke tid.”
De 160 bøger er doneret til Julehjælpen i Horsensområdet, hvor forlaget også holder til.
Bogen er også en del af de tilbud, man lige nu kan finde på forlagets side, hvor den er sat ned med over 30%.
Tilbuddene på forlagets hjemmeside løber til midten af december, så man behøver ikke at skynde sig, selvom der kun kan bestilles gratis bøger, så længe lager haves.
Hvis du leder efter bøger, som er udgivet hos et medudgiverforlag, så kig her.