Hjem > Nyttig Information > Kritisk sygdom og død

Hvad betyder aktiv og passiv dødshjælp?

Af: oluf Jacobsen - 5. oktober 2017 16:37 2051

Hvad betyder aktiv og passiv dødshjælp?

Spørgsmålet kommer jævnligt op, og det er vigtigt at kende forskellen, når man skal tage stilling til så vigtige spørgsmål.
Er du helt klar over forskellen, og hvad begreberne dækker over?

 

Passiv dødshjælp
Passiv dødshjælp dækker over afbrydelse af livsforlængende behandling samt lindrende behandling af døende, der forudsigeligt fremskynder dødens indtræden.
Det kan f.eks. ske ved afbrydelse af en respirator eller ved at stoppe medicinsk behandling. Eller ved at smertelindre, så livet afkortes.
Lovligt i Danmark.

Aktiv dødshjælp
Eutanasi er det græske ord for aktiv dødshjælp. Det betyder ”let, lykkelig død”.
Aktiv dødshjælp dækker over, når en person handler med den hensigt at bringe en anden persons liv til ophør med en behandling, der forudsigeligt bringer personens liv til ophør.
Ulovligt i Danmark


Assisteret selvmord
Assisteret selvmord er, når en person hjælper en anden til at begå selvmord.
Det kan for eksempel være ved at udskrive dødelig medicin.
Ulovligt i Danmark


Hvad er lovligt og ulovligt?
Lovligt - Passiv dødshjælp er lovligt i Danmark
Ulovligt - Aktiv dødshjælp og assisteret selvmord er ikke tilladt i Danmark.


Hvad siger loven?

Hvis man alligevel medvirker til et andet menneskes død af humanitære årsager, vil man blive straffet efter Straffelovens paragraffer:
§ 239 - Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år.
§ 240 - Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde/fængsel indtil 3 år.


Lande, hvor det er lovligt at give aktiv dødshjælp?

Legaliseret - aktiv dødshjælp:
- Holland
- Belgien
- Luxemburg
- Schweitz
- Albanien
- Columbia
- Canada
- Californien
- Japan

Legaliseret - assisteret selvmord
- Oregon
- Montana
- Vermont
- Washington
- New Mexico

 

Se mere på hjemmesiden - Aktiv dødshjælp

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed