Hjem > Min mor

Tjek prisen før du besøger tandlægen - priserne kan variere med over 100 %

Af: oluf Jacobsen - 26. september 2017 11:48 2586

På landsplan varierer priserne fra 250 kr. til 3.000 kr. for den samme behandling!

Med folkepensionen, som den eneste indtægt, kan en tandlægeregning blive noget af en gyser, og priserne er ikke entydigt højere i en del af landet frem for en anden. I Region Hovedstaden varierer prisen på den samme behandling med over 1.200 %.

 

Det kan betale sig at se sig godt for.

Når min mor skal til tandlægen kræver det tilløb. Ikke fordi hun har tandlægeangst, men fordi hun oplever, at en tandlægeregning sagtens blive noget af en udgift med folkepensionen som den eneste indtægt.

 

Vi snakker altid sammen om de udfordringer, dagligdagen bringer. Så da hun skulle til tandlæge, blev jeg opmærksom på, at man faktisk kan tjekke tandlægepriserne over hele landet på sundhed.dk.

 

Fra 450 kr. til 1120 kr. for samme behandling

Man skal bare indtaste den behandling, som man gerne vil undersøge prisen på, og da min mor bor i Østjylland, tjekkede jeg priserne her. Jeg tjekkede prisen på den mindste tandfyldning og blev noget overrasket, da jeg så, at prisen varierede fra 450 kr. til 1.120 kr. på den samme behandling.

Spørgsmålet er jo så, om min mor vil skifte tandlæge eller beholde ham, hun plejer at gå til og er tryg ved. Hans pris lå lige i midten af skalaen.
Se også mere her

 

Hvad tænker du?

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed