Hjem > Min Alder

Jeg begyndt at tage hensyn til min krop og dens behov.

Af: oluf Jacobsen - 13. november 2017 09:27 1566

De sidste par måneder er jeg begyndt at tage hensyn til min krop og dens behov.

 

Det er der jo ikke rigtigt noget revolutionerende i. Det er der jo en masse mennesker, der gør hver dag, men for mig er det noget nyt.  
Processen har fået mig til at tænke på, hvorfor vi som mennesker vælger at gøre, som vi gør.


Hvorfor tager man de valg, man gør?

Jeg har gennem tiden valgt at gøre en masse ting, som jeg har vidst ikke var gode for mig. Men jeg er aldrig for alvor stoppet op og spurgt mig selv, hvorfor mine valgt har været sådan. Det kan f.eks. være at stoppe en konflikt, så konsekvensen kun er gået ud over mig eller at gøre ting, blot fordi, det var det, andre forventede af mig.

Valg er et spørgsmål om, hvad man får ud af det.
I USA havde jeg pludselig tid til at stoppe op og tænke over mig selv og mit liv.
Det slog det mig, de valg, vi foretager, sker ud fra ens forventninger om, hvad man får ud af det.  
Det store spørgsmål er jo så, hvorfor mine valg ofte er endt med, at det var mig, der skulle yde og gå på kompromis med mig selv, for husfredens eller alle andres skyld.
Måske kan det være en god idé at tænke over, om man i virkeligheden tænker over den slags valg, eller man bare slår automatpiloten til!

Har det noget med alder eller køn at gøre, og kan man lave om på det?


Jeg er begyndt med maden og tiden til mig selv.
Jeg er simpelthen begyndt at mærke efter, hvilken mad er god for mig! Hvilken mad, der giver mig ondt i maven, svedeture eller andet ubehag.
Sikke mange reaktioner det har givet fra andre. Jeg får masse kommentarer og gode råd om kost.
Men jeg har mærket og fundet ud af, at min krop reagerer voldsomt på sukker og mælk. Efter jeg har fjernet indtagelsen af de produkter, har jeg tabt mig, sovet bedre, stoppet med at snorke og fået mere overskud i hverdagen – og så har jeg ikke længere ondt i maven.


Tid til at tænke uden afbrydelser
Jeg har også afsat en times tid om dagen til ”Pia tid”, dvs. tid hvor jeg selv vælger, om jeg har lyst til at sidde lige så stille og læse en bog eller bare lave ingenting.
Tid, hvor jeg giver mig selv tid til at tænke over det, der sker lige nu. Det er helt utroligt, hvad det har betydet. Mit stressniveau har ændret sig. For mig viser den stress sig som en uro i kroppen.
Og jeg har fundet ud af, at den opstår, når jeg ikke giver mig selv lov til at bearbejde de forskellige udfordringer eller glæder, hverdagen bringer.

 

Som John Lennon siger: “Life is what happens, when you are busy doing other things”

 

Spørgsmålet er jo så; ”Hvad vil du have ud af livet?
Har du tænkt på, hvad der sker i dit liv
Hvor meget hensyn du tager til dig selv, i forhold til den tid, du bruger på at tilfredsstille alle andre og deres behov
Hvad du selv får ud af de valgt, du laver?  

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed