Hjem > Min Alder

”Har du talt med én, du holder af i dag?”

Af: Pia Brændstrup - 26. marts 2018 10:43 193

Jeg var til familiefødselsdag i går og da jeg kørte hjem kom jeg til at reflektere over, hvor godt vi egentlig kender hinanden.  Min datter, svigersøn, mor og barnebarn var med i bilen og vi kom til at snakke om, hvordan vi ofte forudindtaget konkluderer, hvordan hinanden er og mener, måske især når vi er i familie med hinanden.

 

Det er jo i grunden mærkeligt, fordi man, som familie, kender hinanden gennem en hel menneskealder.  Især derfor forandrer vi os jo rigtig meget.
Vi er jo ikke den samme, når vi babyer -børn – teenagere – unge voksne – forældre – midaldrende – bedsteforældre – pensionister – oldeforældre. Derudover har vi en masse roller, som vi samtidig påtager os undervejs.

 

Alligevel synes mange på forhånd, at vi kender hinanden og ved hvad hinanden tænker og tror i en lang række sammenhænge. Faktisk oplever jeg, at jo MINDRE vi taler sammen, jo MERE mener vi, at vi kender hinandens meninger og bevægegrunde.

 

Nogle gange skal der nogle livsændringer til for, at vi vågner op og giver og selv og et familiemedlem en ny chance for at få et dybere bekendtskab og måske et decideret venskab eller vi opdager, at vi slet ikke kender hinanden mere.

Vi lever hver for sig. Vi er uafhængige af hinanden og hinandens meninger og holdninger, så vi bliver ikke på samme måde som tidligere hinandens livsvidner via et arbejdsfællesskab. Vi har ikke på samme måde behov for at kende hinanden. Vi skal aktivt vælge at være sammen - også selvom vi ikke bor så langt fra hinanden.

 

Der er 172.000 ensomme danskere over 65 år i Danmark. Det kan være svært at gisne om årsagen, men det er værd at investere nogle kræfter i, at vi lærer hinanden at kende igen.

 

Efter min datter flyttede til USA, og min far døde, har jeg oplevet, at jeg har fået en hel anden dialog med min datter og min mor. Jeg har simpelthen lært dem at kende på anden måde. Det har været en berigelse for mig.

Når jeg er på besøg hos min datter, er det koncentreret i fx 14 dage af gangen. Vi snakker sammen om livet og hverdagen. Vi ved ikke på forhånd, hvad hinanden tænker om dette og hint, fordi vi er sammen et sted, hvor vi ikke har en historie og hvor alt er nyt og ukendt for mig. Hvis jeg skal vide noget om hendes liv, skal hun vise mig det, og jeg skal spørge for at få et svar. Jeg kan ikke gætte mig frem til resultatet. Når jeg så kommer hjem, ændrer vores telefonsnakke sig, fordi vi har lært nogle nye ting om hinandens liv. Vi spørger ind til hinanden på en hel anden måde. Vi har opdaget hinandens bekymringer, glæder, forventninger og livsrytme. Så samtalen bliver oplysende i stedet for konstaterende og belærende.

 

Det er det samme med min mor.
Hun har ikke længere i den rolle, hun havde sammen med min far. Hun er sig selv for første gang i sit liv. Hendes holdninger, beslutninger og afgørelser har betydning for, hvad hun får ud af livet, og hvordan hendes liv giver mening for hende.
Hun er også nødt til at spørge, hvis hun vil have et svar. Nogle gange spørger hun mig, andre gange finder hun svar andre steder, og hvis jeg vil vide noget, må jeg spørge hende.
Min gevinst er, at jeg lærer hende at kende og bliver klogere på det menneske, som har fulgt mig hele sit liv.

 

Dialog giver svar uanset, hvor ofte man ses. Da jeg var yngre og havde små børn, havde vi klistermærker i bilen med teksten ”Har du talt med dit barn i dag?”
Spørgsmålet er stadig aktuelt, men livet står jo ikke stille. Så måske skulle man omformulere, så spørgsmålet lyder ”Har du talt med én, du holder af i dag?”

 

DR. har lavet 10 spørgsmål om far - om hvor godt man kender sin far.

Se mere her

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed