Hjem > Min Alder

Enkeltmandsterror og vold - Er vi selv ude om det?

Af: oluf Jacobsen - 9. oktober 2017 11:07 569

Nogle af de mest forfærdelige nyheder i øjeblikket omhandler ”Raket Madsen” og det, der foregik i hans ubåd ved Køge bugt. I den forbindelse så jeg en artikel, hvor en af hans venner spurgte sig selv; ”Hvem er den mand, jeg har kaldt min ven i alle disse år?”

Det fik mig til at tænke på, om årsagen til der er så meget enkeltmandsterror og upersonlig vold i verden i dag, måske skyldes, at vi slet ikke kender vores venner mere.

 

Måske interesserer vi os ikke rigtigt for hinanden mere

Rædselsscenariet kan så blive, at vi kan glemme at lære vores børn, hvordan man gør - med den konsekvens at der kan opstå en hel generation, der ikke ved, hvordan man interesserer sig for hinanden, fordi det er nok at interessere sig for sig selv!

 

Skal gadespejlet findes frem igen

Måske er vi ved at glemme, hvordan vi fordyber os i øjeblikket og er til stede - sammen på samme tid. Måske er det bagsiden af internettet, og det faktum at vi skal være online hele tiden. I gamle dage sad fru Jensen bag gardinet og kiggede i gadespejlet. Hun fik det hele med, men især blev hun skrap til at lægge mærke til de små signaler og forandringer i hverdagens uendelige trummerum. I dag er der ikke noget, der må være trivielt. Det hele skal iscenesættes og fotograferes. Jeg kan huske, jeg en gang spurgte min far, hvorfor han aldrig tog fotos, når han og min mor var ude og rejse. Han svarede, at han hellere ville opleve i stedet for at iagttage. Det betød, at han fik bekendte over hele verden. Han satte sig jo bare ned og snakkede med folk.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan mennesker kan planlægge at slå andre ihjel, uden nogen lægger mærke til det.

 

Signalerne må være der
Så hvad skal der til, for at vi lægger mærke til det, og gør noget ved det, vi ser?
Fru jensen sladrede med naboerne, og så blandede man sig i hinandens liv.
Når vi i dag er sammen på mail, SMS, Facebook og/eller i den rigtige virkelighed, så kan det hurtigt blive overfladiske ting, vi fokuserer på. Vi glorificerer måske virkeligheden for at gøre den lidt mere interessant og så det ser godt ud. Det gør det lidt sværere at spørge ind til, om livet gør ondt, eller lykken er på besøg lige nu. Begge dele kan være lige svære, afhængig af hvor man selv befinder sig i livet!

Måske er vi for ”pæne” i misforstået hensynsfuldhed, eller også er vi bare bange for at grave dybt nok i hinanden og få svar, vi ikke kan forudsige.


Hvor meget spørger du ind til dem, du kender? Hvor meget interesserer du dig for, hvordan dine venner får livet til at hænge sammen? Hvad snakker du i grunden med dine venner om?

 

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed