Hjem > Min Alder

Der er masser af energi og kraft i at blive ældre.

Af: oluf Jacobsen - 2. oktober 2017 11:39 316

Der er masser af energi og kraft i at blive ældre.

 

Min alder hænger alder helt sikkert sammen med både min krop og sjæl.
Jeg tænker meget over, hvad jeg kan gøre for, at min krop bliver ved med at være så stræk som muligt, så længe som muligt. Jeg ved, at den har brug for en anden opmærksomhed, end den har haft tidligere, men det er en proces, som jeg har brug for at forholde mig til.

 


Snakker du til din krop
Har du tænkt på, at hver gang vi siger ”åh, det forbandede knæ”, så har det knæ faktisk båret os rundt i det antal år, vi har levet. I den forbindelse kan det jo samtidig være relevant at spørge sig selv:” hvad har jeg gjort for, at mit knæ skulle have det godt, hvordan er min vægt, hvor meget træner jeg mine muskler omkring knæet osv. osv.?”

 

Kroppen fortæller - men hvad med at lytte efter
Jeg har i mange år haft lidt mavepine hele tiden. Ikke meget men alligevel nok til, at jeg har været opmærksom på min mave næsten hver gang, jeg har spist ude. Da jeg kom i overgangsalderen, og svedeturene begyndte, opdagede jeg samtidigt, at hedeturene var værst i forbindelse med, at jeg spiste sukker. Faktisk kom de så præcist, at jeg kunne stille mit ur efter det.

Det var i virkeligheden hedeturene, der gjorde, at jeg gik i gang med at forholde mig til den måde, min krop ”snakkede til mig”. Det har ikke været nemt, men efter et års tids diskussion med mig selv har jeg valgt at gå i gang med at lære mig og min ”nye” forandrede krop at kende.

 

MIn krop fejler da ikke noget - eller
Jeg har aldrig følt, jeg har fejlet noget nævneværdigt, men da jeg kom til at mærke efter, var der faktisk flere steder, hvor kroppen var begyndt at sende signaler til mig, om jeg skulle være mere opmærksom.

- Min vægt; jeg var blevet lidt tykkere, end jeg plejede at være.
- Smerter; mine knæ var begyndt at gøre ondt
  jeg kunne ikke løfte den ene arm højere end til skulderen,
  min lænd var begyndt at blive sværere at få til at gøre det, den tidligere fandt sig i
- og så var det lige det med maven.  

Jeg startede med det mest irriterende, nemlig at jeg ikke kunne løfte armen. Jeg gik først til akupunktur, som ikke hjalp mig. Dernæst til en Osteopath. Fælles for dem var, at de var enige om, at jeg spiste forkert og især for meget sukker. Efter nogle behandlinger hos Osteopathen og mindre sukker i kosten, kunne jeg løfte armen igen. Det var en øjenåbner!

 

I forhandling med mig selv.

Jeg begyndte at stille mig selv en masse spørgsmål.
Hvad vil jeg opnå i mit livs efterår? Hvad er mit vigtigste mål? Er det vigtigere for mig at gøre andre tilfredse eller tage hensyn til mig selv? Hvilken pris vil jeg betale for at opnå de mål, jeg sætter mig? Hvor gerne vil jeg blive ved med at gøre de ting, jeg plejer at gøre?

 

Konklussion
Min konklusion er, at jeg vil det hele. Så nu er jeg gået i gang med kosten som det første.

Hvad med dig - Har du tænkt sådanne tanker - Hvad er din konklusion?  

 

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed