Hjem > Generelle Nyheder

Ventetider på behandling og operationer

Af: Pia Brændstrup - 19. oktober 2017 17:24 733

 

Ventetider i det offentlige sygehusvæsen og på de private behandlingsteder.

 

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning, om de overholdt de maksimale ventetider på behandling af kræftsygdomme og visse hjertelidelser, der er vedtaget Folketinget. Derfor skal regionerne hver måned oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt reglerne er overholdt i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.

 

Mindst 358.151 udebliver fra behandling eller undersøgelse hvert år i Danmark
I Danmark udebliver 3-4 % fra undersøgelser, viser tal fra Danske Regioner fra 2003.  
Det er jo ikke så mange. MEN når man tænker på, at et helt hold af behandlere står klar med udstyr og afsat tid. så får ventetid og udeblivelse en helt anden betydning.
I Danmark var der 1. 256.357 indlæggelser og 7.697.427 ambulante behandlinger i 2016 i følge Danmarks Statistik.

Hvis man antager, at tallet for udeblivelser i dag er 4 %, så svarer det til, der vil ske udeblivelse til 358.151 undersøgelser, indlæggelser eller ambulante behandlinger i 2017.

 

Hvad skyldes udeblivelsen
Kan det måske skyldes, at når en service, der er "gratis", vurderes med mindre værdi for den enkelte?
I den større sammenhæng optager man jo pladsen for en anden, som rigtig gerne ville bruge den, og hvis livskvalitet måske ville ændres radikalt med den behandling, man selv udebliver fra uden afbud.

 

80 ugers ventetid på undersøgelser af grå stær
Der findes en offentlig hjemmeside, hvor man selv kan søge på ventetider. og man kan sagtens blive meget klogere af at søge.

På Roskilde Sygehus er der f.eks. 80 ugers ventetid på at komme til en undersøgelse for grå stær. Når man så er færdig undersøgt, er der yderligere 26 ugers ventetid på, at man kan komme til selve operationen.

 

Du kan selv tjekke ventetider i hele landet
Når det handler om ventetid på en behandling, der skal forbedre ens livskvalitet, så kan ventetid blive næsten uoverskuelig.

Man søger på "Ventetider" ved at skrive de sygdomme, man ønsker at vide ventetiderne på -Klik her for at søge

 

I august 2017 var der 6 overskridelser af ventetiderne vedrørende kræftlidelser

Overskridelserne ventetider fordeler sig sådan:

 

- 3 hændelser, som vedrører kræftsygdom, i Region Midtjylland

- 3 hændelser, som vedrører kræftsygdom, i Region Hovedstaden


Der var ingen indberetninger om overskridelser vedrørende hjertesygdom fra de 5 regioner.

 

I alle regionerne findes Patientvejledere, som kan hjælpe.

Man kan få information, rådgivning og vejledning om sine rettigheder som patient i Sundhedsvæsenet. 

Man kan også kontakte dem, hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre, hvis man er på venteliste - Se Patientvejlederne her

 

Kilde: SST og Danske Regioner

 

Kommenter herunder og lad os få en debat igang

 

 

 

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed