Hjem > Generelle Nyheder

Sådan kan du bruge efteråret – 4 tips

Af: Halfdan Thiim - 2. oktober 2017 11:06 328

Efteråret er godt i gang i Danmark, bladene er ved at blive gule og den står lige pludselig på regnvejr og efterårsstorme. Det kan derfor være svært at få tiden til at gå, når vi ikke længere kan være meget udenfor. Men der kommer et par idéer til hvad du kan bruge efteråret på her.

 

 

Invitér familie eller venner til efterårshygge

Efteråret betyder tid indenfor, og det betyder hygge. Vi danskerne er eksperter i at hygge os, når vejret er dårligt. En perfekt måde at bruge efteråret på, er derfor ved at invitere børn, børnebørn eller et par gode venner på besøg.

Hvis du bager en kage, og har en kop varm kakao klar, er der garanteret for en hyggelig eftermiddag. Og de fleste elsker at blive inviteret over til kaffe, the eller varm kakao.

 

Køb nyt efterårstøj

Efteråret er en perfekt undskyldning for at tage ud og kigge på nyt tøj. Der kommer lækre efterårskollektioner, som altid er spændende at komme ud at kigge på. Samtidig bliver det koldt om efteråret, og det er derfor en perfekt mulighed for at købe lidt nyt tøj.

Du kan fx tage ud og kigge efter en ny efterårsjakke. Om efteråret er det godt at have en god overgangsjakke, som du både kan bruge på de regnfulde og blæsende dage, uden at jakken er for varm til at have på de lidt varmere dage, der stadig dukker op engang imellem om efteråret.

Du kan både kigge efter en god regnjakke, eller hvis du godt kunne tænke dig en lidt pænere jakke, kan du fx tage ud og kigge på minkjakker.

 

Få styr på alle papirer

Om efteråret, når der er lidt ekstra tid indenfor, er det en oplagt mulighed, for at se om du har styr på alle papirer. Det er selvfølgelig en kedelig beskæftigelse, men det er vigtigt engang i mellem at kigge på om du fx har styr på boliglånet eller om alle forsikringspapirer er i orden. Hvis du har tænkt over at lave et testamente er efteråret også et oplagt tidspunkt at kigge på det.

Selvom det måske virker ligegyldigt, kan det godt give lidt ro i dagligdagen, hvis du tjekker op på, om alle dine papirer er i orden, så du ikke har nogle bekymringer på det punkt.

 

Tag på museum

En fjerde måde, som du kan bruge efteråret på, er at tage på museum. Det er altid hyggeligt at tage på museum, og opleve ny kunst, eller gense nogle klassiske malerier. Hvis der er et museum i nærheden af dig, kan du tage på en endagstur og besøge museet.

Hvis der ikke er et museum lige hvor du bor, eller hvis der er et museum længere væk, som du gerne vil besøge kan du kombinere det med et par dages ferie.

Du kan tage et par overnatninger ude, og på den måde have den perfekte mulighed for at tage på kulturelle oplevelser i nærheden af hvor du vil overnatte. På den måde kommer du også væk hjemmefra i et par dage, som er en perfekt måde at slappe af på. Når du er hjemmefra, slapper du af på en anden måde, fordi der ikke er noget der skal gøres rent eller en opvask der skal tages.

Samtidig slipper du også for, at skulle rejse på dårlige tidspunkter, hvis du overnatter ude, og gerne vil besøge nogle spændende steder.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed