Hjem > Generelle Nyheder

Pas på - Tiden er inde til knoglebrud

Af: Pia Brændstrup - 14. december 2018 10:34 353

Vintertid er knogletid - dvs. de brækkede knoglers tid.

Når vinteren sætter ind sammen med frosten, så øges risikoen også for knoglebrud.
Jorden bliver glat, vejret sjappet og betyder større risiko for at falde, både når man går og cykler. Det bliver især et problem, jo ældre man bliver, fordi vores knogler bliver mere skøre og porøse med alderen.
Det kan skyldes, vores almindelige aldring, fordi vores hormonproduktion - især vores østrogenproduktion ændres med alderen. Især mange kvinder rammes derfor af knogleskørhed med alderen.

 

Vær selv opmærksom på, om du er i risikogruppe

Der kommer ingen varsler på knogleskørhed. Derfor er det en rigtig god idé, at man selv er opmærksom på problemet og om man er i risiko for at udvikle knogleskørhed, da der ofte først kommer fokus på diagnosen efter det første eller andet knoglebrud.

 

Man har ingen symptomer på ”skøre” knogler.

Knogleskørhed giver hverken smerter eller andet ubehag, så længe der endnu ikke er opstået nogen brud.

 

450.000 danskere lever med knogleskørhed uden at være klar over det.

Der er i dag 172.000 danskere er diagnosticeret med sygdommen knogleskørhed eller osteoporose, som er den lægefaglige diagnose. En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser at op mod 2-3 gange så mange lever med osteoporose uden at vide det. Osteoporoseforeningen anslår, at omkring 450.000 danskere lever med sygdommen uden at være klar over det.

 

Hvem har bolden i forhold til forebyggelse og behandling

Patienter med osteoporose har ofte forløb med ansvar fordelt på mange forskellige aktører. Derfor kan opstå tvivl om hvem der har bolden. Det kan være egen læge, forskellige sygehusafdelinger, fysioterapeut, genoptræning i kommunen m.fl.
Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at man beholder bolden og tager ansvaret selv.

 

Fakta:

Der er risiko for, at man har eller udvikler osteoporose, hvis man har lav knoglemasse eller har forhøjet knogletab.

Det kan skyldes flere forskellige risikofaktorer:
- arvelig disposition (osteoporose hos forældre, søskende eller børn)
- lav kropsvægt
- brud ved mindre uheld
- spontane brud
- tidlige overgangsalder
- lav fysisk aktivitet
- lav indtagelse af kalcium og D-vitamin
- rygning
- stort alkoholforbrug
- længere tids behandling med Prednison eller lignende præparat
- forhøjet stofskifte
- øget biskjoldbruskkirtel funktion
- nyresygdomme
- anorexia nervosa
- visse bindevævs- og blodsygdomme

 

Kvalitetssikring

Det er netop udkommet en rapport ”En afdækning af den samlede indsats mod osteoporose”, som viser at der samtidig er behov for en afdækning så forebyggelsen og behandlingen kan kvalitetssikres så de forskellige tilbud til borgere med osteoporose kan ensrettes i hele Danmark, fortæller Marlene Øhrberg Krag, Centerchef i Center for Evidens, Uddannelse og Beredskab

 

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed