Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Vi fik taget nogle rigtig fine billeder til Pensionistvenner i onsdags.

Af: Pia Brændstrup - 18. marts 2019 12:05 311

Jeg havde en sjov oplevelse i torsdags, da jeg var til mit ugentlige møde i København.
Da jeg var kommet ind i bussen på vej hjem efter en lang dag, kom en mand hen til mig og sagde sit medlemsnummer.
Han ville gerne have hjælp til at genoprette sit medlemskab af Pensionistklubben.dk.
Det var lidt svært i bussen, så vi aftalte at snakke sammen, når vi kom ombord på færgen.

Han var lidt utilfreds med, at han ikke kunne finde noget om Pensionistvenner.dk. Så jeg fortalte ham, at vi ikke er i gang med Pensionistvenner.dk endnu.
Vi regner nemlig først med, at vi er klar til august.

Mine ugenlige møder i København handler kun om Pensionsitvenner.dk. Vi er næsten færdige med den tekniske del, og nu skal vi snart i gang med at teste. Testfasen er så vigtig, fordi den vil vise os om Pensionistvenner.dk også virker efter hensigten.
   
Vi fik taget nogle rigtig fine billeder i onsdags.
Vi endte med at være 11 personer, fordi der var et par afbud på dagen og så kom en enkelt person 2 timer for sent.

Men det var en sjov dag, hvor alle startede med at blive sminket af stylisten, mens jeg fortalte om Pensionistvenner.dk. og hvad vi skulle bruge billederne til.
Jeg forklarede, at Pensionistvenner.dk er et mødested på nettet, hvor man kan møde nye venner uformelt og at vi skal bruge billederne til at vise, hvad Pensionistvenner.dk er for noget.  

I løbet af ganske kort tid blev de fremmødte pludselig til en gruppe, som snakkede sammen uden at kende hinanden på forhånd. Og snakken gik lystigt. Nogle kom næsten i familie. Nogle fik faktisk så meget kontakt, at de aftalte at mødes i andre sammenhænge – også på tværs af alder.
Det var ret sjovt, fordi gruppen, der ikke kendte hinanden, strakte sig over 3 generationer i alderen fra 26 – 78 år.

Aldersdiversiteten er vigtig, fordi pensionister er jo også førtidspensionister og det er vigtigt, at billederne viser det hele, så alle kan identificere sig med deres aldersgruppe og udseende.
Det fungerede så godt, at jeg er sikker på, at konceptet nok skal komme til at fungere.

Jeg håber også på, at målet om, at pensionister skal have et mødested, hvor man kan lære hinanden at kende på nettet, for dernæst at mødes i det virkelige liv omkring en fælles interesse med andre, der også ønsker sig nye venner, bliver opfyldt.
Det er mit største ønske - især fordi jeg synes, vi fortjener sådan et mødested.


Jeg arbejder på at finde flere eksperter til Pensionistvenner.dk.
Så hvis der er nogen af jer der kender nogle interessante mennesker, jeg skal kontakte, så sig endelig til.

skriv til info@pensionist.dk

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed