Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Sulten efter kropskontakt

Af: Pia Brændstrup - March 8 2017 16:33 43

I seneste nyhedsbrev kunne jeg med fornøjelse læse Pia skrive om, hvordan også vores kæledyr kan afhjælpe ”hudsult” og med hele 3 meget kælne hunde i hjemmet, er jeg så ganske enig. De giver mig så meget mere end de tager! Mit indlæg skal dog ikke handle om kæledyr, men om denne ”hudsult”, for som Pia ganske rigtigt skrev, så hænger også hudsult og seksuelle problemer sammen – og her føler jeg mig som sexolog afgjort på hjemmebane.

Krop, psyke og seksualitet
Huden er jo som bekendt menneskets største organ og derfor kan det vel heller ikke overraske nogen, at den taktile (berørings-) sans fylder rigtig meget hos os? Rent biokemisk ved vi, at der sker en masse i kroppen ved berøring. F.eks. stiger niveauet af oxytocin, populært kaldet kærligheds- og lykkehormonet og derved vendes underskud naturligt til overskud på ”trivselskontoen”.

Vi ved også, at krop, psyke og seksualitet er komplekst forbundet, således at det der sker på det fysiske plan, påvirker os psykisk – og visa versa. Vi ved, at mangel på kropskontakt på sigt kan bringe store bio-psyko-sociale skader med sig. Hvor meget og hvordan det viser sig, afhænger af de personlige ressourcer, det enkelte menneske heldigvis også har adgang til. Det vil derfor heller ikke muligt at tale om, at ”hudsult” nødvendigvis rammer alle, men vi skylder os selv og hinanden at være åbne omkring fænomenet. At tage det seriøst!

Mere omsorg i omsorgssektoren
I min praksis er det et emne, jeg med mine klienter kommer omkring igen og igen. Faktisk oplever jeg kropskontakt som et anseligt afsavn hos så mange mennesker, at jeg fristes til at kalde det et livsvilkår i vores moderne tidsalder.

Som fagperson er jeg bevidst om at italesætte ”hudsult” i undervisningen af pleje- og omsorgspersonale. Ikke mindst hvordan denne viden konkret kan omsættes til at skabe tid, rum og mulighed for livsvigtig kropskontakt på landets mange institutioner og bo centre. Her må personalet nødvendigvis tage et ansvar for at borgeren overhovedet gives denne mulighed og i min optik er vi desværre stadig langt fra i mål.

”Hudsult” i parforholdet
Anderledes er det, når det gælder ”dig og mig”; her ligger ansvaret hos os selv og paradoksalt er det, at mange af os slet ikke er er bevidste om manglen på kærlig og nærværende kropskontakt. Vi oplever måske en tilstand af generel ensomhed og tomhed; bemærker symptomerne, men sjældent årsagen. I min rådgivning af privatpersoner er de, der lever alene mere lydhøre over for at ”hudsult” kan være en realitet, men det eksisterer faktisk også i tosomhed. Forståeligt nok rammer en erkendelse som denne typisk parforholdet som et chok. Her syntes så alt sige alle muligheder for kropskontakt jo at være tilstede (de har jo hinanden!), men livet er kompleks og derfor også parlivet. Gennem samtale- og terapisessioner får vi nænsomt bragt berøring tilbage til samlivet.

Typisk udstyrer jeg dem tidligt med noget som simpelt som en hovedbundsmassager (http://hellekoldsoe.dk/velvare-og-sansestimulering/hovedbundsmassager).
Det kan lyde banalt, men med et redskab som dette i hånden, synes det dels nemmere at invitere partneren til ”ufarlig” berøring, dels bliver såvel den fysiske som mentale gevinst af berøring særdeles tydelig for de mennesker, der med tiden har glemt at holde liv i denne ”ild”. Efterhånden som parret oplever at være klar til nye øvelser, intensiveres opgaverne…

Ikke mindst lærer de, at ikke alt kærlig berøring bør føre til sex og for nogle bliver det en barsk ”øjenåbner”, når en eller begge erfarer, at mange års ”automat-sex” slet ikke har fordret nok af livsgivende berøring – ej heller mellem to mennesker, der oprigtigt elsker hinanden. Kort sagt; Berøring behøver langt fra altid at være seksuel, men altid kærlig og nærværende!

Alene hele livet eller alene efter et langt liv sammen
Livet er foranderligt og for de fleste mennesker vil der naturligt være kortere eller længere perioder i livet, hvor kropskontakt med andre mennesker er utilstrækkelig eller måske slet ikke tilstede. Rigtig mange lever (u)frivilligt livet alene og at være helt uden nogen form for berøring, påvirker uvilkårligt både sundhed og trivsel.

Selv møder jeg ”hudsult” i alle generationer og hos begge køn, men jeg er helt enig med Pia i, at jo ældre vi bliver, jo svære bliver det desværre at bevare ”krammekontakt” med andre. Måske har man mistet sin livsledsager efter mange år sammen og måske har man ikke mod, overskud eller helbred til at opsøge nye kontakter. Det er altid skønt med det kærlige knus fra barnebarnet, men besøgene kommer for sjældent og vil aldrig kunne erstatte behovet for en at putte sig sammen med og sige ”godmorgen” til…

Kropskontakt på recept?
Ergo er det menneske, der ufrivilligt lever alene, særligt udfordret og selv om, det umiddelbart virker temmelig kontroversielt, hilser jeg nye tiltag som kramme-klinikker og kramme-terapi velkommen. Det virker måske falsk at skulle betale sig fra et knus. Måske ligefremt forrykt! Men tendensen breder sig hastigt i behandlerkredse og det er der mange - og rigtig gode - grunde til.

Præmissen for at tilgå ”hudsult” professionelt tager afgjort tid at implementere i vores fælles bevidsthed, men som Per Brændgaard (der selv tilbyder krammeterapi) skriver; ”det er ingen skam at betale for et kram” og ja, måske bliver det en dag lige så naturligt at betale sig fra en times ”putte-tid” som at betale for kropsmassage eller fodterapi. Menneskelig kontakt, vi i samfundet ikke anser for grænseoverskridende, men som for nogle mennesker desværre er det tætteste, de kommer kærlig og velnærende berøring.

Det kommer nok til at tage mange år, før vi ganske naturligt fortæller venner og bekendte, at vi har bestilt tid til en times krammeterapi som skulle vi bare til frisøren, men jo mere vi åbent og ærligt taler om ”hudsult”, jo bedre kan vi ”mættes”. Hvem ved om vi en dag i en fjern fremtid ligefrem bliver henvist fra lægen til professionelle knus og kram som en naturlig behandling af stress, depression o.a., inden der tyes til den sædvanlige kemi…

Kærlige knus fra Helle Koldsø

Dagens Virksomhed