Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Sølrød Kommune bevilger nye plejeboliger

Af: Pia Brændstrup - 13. januar 2016 13:02 40

Solrød Kommune bygger 30 nye plejeboliger og 24 rehabiliteringspladser på Christians Have Plejecenter inden udgangen af 2018.

Projektet sendes i udbud i foråret 2016.
Det skal have fokus på særlige behov. Blandt andet skal det institutionsprægede udtryk mindskes mest muligt, så beboerne føler, at de bor hjemligt og trygt.
Plejen skal kunne fungere effektivt, og velfærdsteknologi, f.eks. i form af særlige hjælpemidler, skal aflaste personalet og gøre beboerne mindst muligt afhængige af personalet, samtidig med at kvaliteten af plejen øges.

I dag er der 102 plejeboliger på Christians Have og 15 rehabiliteringspladser.

Med den nye udbygning kommer der en ny fløj med 30 ekstra plejeboliger af cirka 65 kvadratmeter og 24 rehabiliteringspladser af cirka 40 kvadratmeter.
Der er afsat 90,8 mio. kr. til at bygge de nye plejeboliger og rehabiliteringspladser og 16,4 mio. kr. til at bygge servicearealerne - heraf 50,1 mio. kr. i 2017 og 57,1 mio. kr. i 2018.

 

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed