Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Sådan får du den sjoveste pensionisttilværelse

Af: Halfdan Thiim - 22. august 2017 10:36 244

Hvis du er ved at nå pensionsalderen, eller hvis du har nået den og er gået på pension, skal du læse med her. Herunder får du nemlig nogle tips til, hvordan du får den sjoveste pensionisttilværelse – og hvem vil ikke gerne have det? Der er selvfølgelig mange måder, hvorpå du kan få den sjoveste pensionisttilværelse, og dette er altså blot bud på, hvad du kan gøre for dig selv for at have det så sjovt som muligt, når du når den alder, hvor du kan trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet og slappe af. Det er dog nogle gode bud, som kan gøre livet både lettere og sjovere for dig.

Få styr på din pensionsordning

Hvis du vil have mest muligt ud af din pension, skal du sørge for at have styr på din pensionsordning, inden du går på pension. Det er vigtigt både i forhold til skat og ønske til udbetaling, at du finder den rette pensionsopsparingsform. Du skal sørge for at overveje dine ønsker til udbetaling, da disse i den grad har indflydelse på, hvor sjov og oplevelsesrig din pensionisttilværelse kan blive. Så kan du nemt og overskueligt se de forskellige opsparingsformer og fordelene og ulemperne ved de enkelte. Når du har styr på din pensionsordning, kan du leve en lettere pensionisttilværelse uden bekymringer omkring, hvordan din økonomi ser ud.

Rejs så meget, du kan

Rigtig mange vælger at rejse meget, efter de er gået på pension – og det er også en rigtig god ide. Som H. C. Andersen engang sagde: ”At rejse er at leve”. Når man bliver pensioneret, har man tiden til at rejse; der er intet arbejde at tænke på, og du har ikke kun ferie i et vis antal uger. Du kan rejse så meget, som du har tid, lyst og råd til. Mange oplever en større glæde ved at rejse, når de er pensionerede; de sætter større pris på de mange oplevelser og minder, som man unægtelig får med i rygsækken, når man rejser. Hvis pensionen ikke tillader de store økonomiske udskejelser, kan man heldigvis finde billige rejser mange steder i dag – du kan for eksempel se udvalget af forskellige rejser hos www.profil-rejser.dk.

Gør hverdagen lettere – få mad ude fra

De fleste får mere tid, når de bliver pensioneret – det er dog de færreste, der har lyst til at bruge alt den dyrebare tid på praktiske gøremål. Tiden, man bruger til de praktiske gøremål, kan man sagtens bruge til noget andet, og sjovere. Hvis du vil have mere tid, kan du med fordel få hjælp til nogle af de praktiske gøremål. Du kan for eksempel få hjælp til rengøring, ligesom du kan få leveret din mad udefra. Dette kræver selvfølgelig, at du har kalkuleret med dette, da du lavede din pensionsopsparing. Hvis du har lavet din pensionsopsparing, så du kan oprette en vis levestandard, når du bliver pensioneret, kan du dog sagtens få hjælp til større eller mindre ting, så du selv får tid til alt det sjove.

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed