Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Medicinen til 215.000 patienter ændrer tilskud – Gælder det også for dig?

Af: Pia Brændstrup - 22. juni 2018 07:00 14026

Medicinen til 215.000 patienter ændrer tilskud

Den 19. november 2018 ændrer Lægemiddelstyrelsen tilskuddet til nogle typer medicin mod astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

 

Ændringerne skyldes, at patienterne skal have den mest hensigtsmæssige medicin.

 

I dag er der alt for mange patienter med lungesygdommen KOL, der bliver behandlet med inhalationssteroid, som kan udsætte patienterne for en øget risiko for at få lungebetændelse, når man bruger det.
Derfor ændrer Lægemiddelstyrelsen tilskuddet til nogle typer medicin - den 19. november 2018.

 

Medicin til 215.000 patienter ændrer tilskud

Der er ca. 215.000 patienter, der er i behandling med den medicin, der ændrer tilskud.
Det betyder, at mange patienter skal snakke med lægen om deres medicin for at kunne få tilskud fremover. Hvis man er en af dem, der skal ændre medicin, skal man derfor snakke med lægen om sin medicin for at kunne få tilskud fremover.

Se den medicin, der ændrer tilskud på listen.

 

Tilskudsændringen gælder kun den medicin, man kan finde på listen.

Mange patienter med astma eller KOL er allerede i behandling med den medicin, der ikke ændrer tilskud.

 

Huskereglen er:
At hvis ens medicin ikke fremgår af listen, skal man ikke foretage sig noget!

 

Masser af information

Lægemiddelstyrelsen har lavet et informationsark til patienter om tilskudsændringerne, som bliver sendt til landets apoteker, så apotekerne også kan huske patienterne på at tale med lægen om den fremtidige behandling inden den 19. november 2018.
Desuden får både sygehuslægerne, de praktiserende læger og patientforeninger også besked om ændringerne.

Så der skulle være masser af muligheder for at bliver husket på at få snakket medicinen gennem med lægen.


Kilde: Lægemiddelstyrelsen

 

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed