Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

"Håndværkerfradraget" er gjort permanent med Finansloven 2018.

Af: Pia Brændstrup - 4. januar 2018 14:40 3641

"Håndværkerfradraget" er gjort permanent med Finansloven 2018.

 

Det betyder, at der for fremtiden gives skattefradrag for både service- og håndværksydelser i hjemmet.
Aftalen betyder at man kan få et skattefradrag for udgifter til serviceydelser på op til 6.000 kr. - og håndværksydelser på op til 12.000 kr. pr. person.

 

Se hvilke ydelser, der er fradragsberettigede her:

Serviceydelser:
- Almindelig rengøring
- Vinduespudsning
- Børnepasning
- Almindeligt havearbejde m.m.


Håndværksydelser:
- Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag)
- Isolering
- Reparation og forbedring af skorsten
- Brændeovne - Afmontering af eksisterende brændeovne
- Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg
- Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller
- Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg
- Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper
- Installation eller forbedring af ventilation
- Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn
- Radonsikring - Radonudsugning
- Tilslutning til bredbånd
- Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
- Installation af tyverialarm


Kilde: Finansministeriet – klik her for detaljer

 

Hvem er berettiget til fradrag:

Fradraget er pr. person.

 

Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan som de eneste dele fradraget, som de har lyst, uanset hvem der har betalt.

 

Hvis andre i en husstand skal have fradrag for udgiften, skal de have betalt et beløb svarende til fradraget. Beløbet skal betales elektronisk, enten til håndværkeren eller til den i husstanden, som har betalt, i forbindelse med dennes betaling til håndværkeren.

 

Man skal have almindelig skattepligt i Danmark og være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet blev udført. Og man kan ikke få fradrag for udgifter til arbejder, som man har modtaget tilskud til efter andre offentlige støtteordninger.
Kilde: SKAT – klik her for detaljer

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed