Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Man skal huske at læse handelsbetingelserne på nettet

Af: Pia Brændstrup - 9. marts 2018 08:53 1756

Man skal huske at læse handelsbetingelserne på nettet

En dom fra Vestre Landsret fastslår, at forbrugere skal læse de vilkår, som de accepterer.
Det viser en sag med booking.com mod en hotelgæst


En dansk kunde havde bestilt et hotelophold i Sverige.

Da gæsten ankom til hotellet, som han havde booket gennem booking.com, viste det sig, at værelset ikke kunne benyttes mellem kl. 10 og 17.
Gæsten reklamerede til Booking.com, der kontaktede hotellet, fordi gæsten ønskede at afbestille opholdet.
Hotellet ville ikke acceptere en afbestilling og derfor tilbød Booking.com 100 euro i kompensation til gæsten.
Gæsten afslog og klagede til Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, som efterfølgende blev behandlet i både Retten i Aalborg og Vestre Landsret.

 

Dommen og sagens forløb

I ankenævnet lagde Booking.com vægt på, at det tydeligt fremgik af Booking.com’s vilkår og betingelser, at Booking.com udelukkende optrådte som mellemled mellem kunde og overnatningssted, og at kunden med reservationen indgik et direkte kontraktmæssigt forhold med overnatningsstedet.
Det var Ankenævnet ikke enig i og tilkendte derfor gæsten et afslag på 15 % af prisen for hotelopholdet.
Booking.com anlagde herefter sag an mod gæsten, får at gæsten til at anerkende, at Booking.com som formidler ikke kunne være aftalepart og dermed heller ikke ansvarlig for opfyldelse af aftalen vedrørende hotelopholdet.
Da Retten i Aalborg frifandt gæsten, ankede Booking.com dommen til landsretten, hvor Booking.com blev frifundet og gæsten blev dømt til at anerkende, at Booking.com, i kraft af sine vilkår og betingelser, som gæsten havde accepteret, ved bestillingen, men ikke læst (!), ikke var aftalepart. Dermed kunne Booking.com ikke være ansvarlig for aftalens opfyldelse. Gæsten blev ligeledes dømt til at betale sagens omkostninger for begge retter.
Vestre Landsret slog i sin afgørelse fast, at Booking.com ikke var aftalepart, men alene formidler af reservationen og derfor ikke ansvarlig over for misligholdelse af aftalen.
Man kan derfor ikke bruge undskyldningen: ”Jeg havde ikke læst vilkårene”
Det var Landsrettens opfattelse, at gæsten burde have forstået, at aftalen blev indgået direkte med overnatningsstedet, idet betalingen for opholdet skete direkte til hotellet.
Desuden burde gæsten have læst betingelserne for aftalen, da han accepterede dem og at Booking.com forsøgte at løse problemet og tilbød kompensation, medførte ikke, at Booking.com kunne anses for andet end formidler.

 

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed